Pressemeddelelse fra home a/s
Et års tid med hektisk aktivitet sætter nu tydelige spor på boligmarkedet i de østjyske kommuner – ikke mindst på prisskiltet på boligerne.
En aktuel opgørelse over salgspriserne fra ejendomsmæglerkæden Home på basis af tal fra Boligsiden viser, hvor meget husene er steget i pris – og hvad et gennemsnitligt hus koster i den enkelte kommune ved indgangen til juni**.
I Østjylland er der godt 2.650.000 kr. i forskel mellem Aarhus og Norddjurs, der er dyreste og billigste kommune. Begge kommuner er gået markant frem.
I Aarhus er fremgangen i priserne på 16 %, så et gennemsnitligt hus nu koster 3.750.000 kr., i Norddjurs fås et hus i snit til knap 1,1 mio. kr.
– Vi oplever, at der er mange købestærke kunder, da folk har fået stor friværdi med fra deres lejligheder og huse, eksempelvis i Egå og Risskov.
– Aarhus har også gjort meget for infrastrukturen med letbane osv. Derfor er andre områder, som vi også dækker, Lisbjerg, Lystrup osv., blevet langt mere attraktive. Det påvirker priserne positivt, siger indehaver og Home-ejendomsmægler Andreas Bjerregaard med flere forretninger i det nordlige Aarhus:
– Vi oplever stadig rigtig stor købelyst, men også at flere overvejer at sælge, så der begynder at komme mere harmoni i, hvor meget, der bliver solgt og kommer til salg.
Det lave udbud er et ‘landsproblem’, forklarer Home.
– Huspriserne er på landsplan steget 16 % på et år, så det er en landstendens, men der er ved at indfinde sig en bedre balance mellem købere og sælgere, fordi interessen for at sælge er stor, mens der er lidt færre købere på fremvisning*. Men der er mange steder opstået et stort underskud i huse til salg, siger Michael Dalsager, der er talsperson og analytiker i Home.
Her kan du se, hvor meget der er til salg i de enkelte kommuner (hele markedet – vælg geografi):
ellerFor flere lokale kommentarer, kontakt lokal ejendomsmægler: https://home.dk/ejendomsmaegler/
*Kilde: homes Boligbrief for maj
**Kilde: Boligsidens markedsindeks, 3 mdr. glidende gns. for marts, april og maj, kommunetal kan svinge mere pga. antal handler
DET KOSTER ET HUS PÅ 140 KVM. I LANDSDELEN
Landsdel | Kommune | 202005 | 202104 | 202105 | mdr til mdr | år til år | % mdr til mdr | % år til år | Pris 140 kvm. | |
Østjylland | 14.932 | 16.829 | 16.866 | 37 | 1934 | 0% | 13% | 2.361.184 | ||
Norddjurs | 7.237 | 7.957 | 7.805 | -152 | 568 | -2% | 8% | 1.092.670 | ||
Samsø | 9.570 | 9.612 | 41 | 9612 | 0% | N/A | 1.345.650 | |||
Hedensted | 9.015 | 10.616 | 10.616 | 0 | 1601 | 0% | 18% | 1.486.240 | ||
Randers | 10.259 | 11.177 | 11.314 | 138 | 1056 | 1% | 10% | 1.584.025 | ||
Syddjurs | 11.043 | 13.536 | 12.984 | -552 | 1941 | -4% | 18% | 1.817.784 | ||
Horsens | 12.512 | 13.190 | 13.128 | -62 | 617 | 0% | 5% | 1.837.981 | ||
Favrskov | 12.818 | 13.479 | 13.382 | -97 | 564 | -1% | 4% | 1.873.489 | ||
Odder | 13.155 | 15.171 | 15.286 | 115 | 2131 | 1% | 16% | 2.140.026 | ||
Silkeborg | 14.220 | 16.026 | 16.258 | 232 | 2038 | 1% | 14% | 2.276.060 | ||
Skanderborg | 17.594 | 19.869 | 19.600 | -269 | 2006 | -1% | 11% | 2.743.975 | ||
Aarhus | 23.157 | 26.516 | 26.793 | 277 | 3636 | 1% | 16% | 3.750.962 | ||
Kilde: Boligsiden (data) og Home (beregning), kvm-priser villaer og rækkehuse |
Kontakt:
Presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk
Andreas Bjerregaard
Indehaver & Ejendomsmægler, MDE
home Aarhus Nord home Egå – Risskov
Tordenskjoldsgade 17A, 8200 Aarhus N Center Øst, Egå Havvej 2E, 8250 Egå
home Lystrup – Hjortshøj home Hammel
Bystævnet 4A, 8520 Lystrup Østergade 22, 8450 Hammel
29498062
29498062
home.dk
abhome@home.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ostjylland-her-er-de-billigste-og-dyreste-huse-i-landsdelen?releaseId=13623940
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **