Pressemeddelelse fra Danva
Det vil på verdensplan være en enestående bedrift, fortæller miljøminister Lea Wermelin.
Danske løsninger og teknologier inden for drikkevand og spildevand kan bidrage betydeligt til den globale klimaindsats. Derfor er det også naturligt, at de danske vandselskaber trækker i den blågrønne førertrøje og viser vejen mod en klima- og energineutral vandsektor.
Branchen selv har formuleret høje ambitioner, som også er en del af en politisk aftale fra juni 2020 kaldet “Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”. Aftalen omfatter blandt andet, at vandselskaberne melder deres ambitioner ind til Miljøstyrelsen i form af en såkaldt Parismodel, hvor indberetningen er frivillig. Her kan selskaberne opstille forventninger i forhold til eksempelvis reduktion af deres klimaaftryk og energiforbrug. Men branchen efterlyser en fælles standard, som sikrer en ensartet måde at opgøre udledninger på.
“Et er at sætte sig et mål om reduktion af CO2, noget ganske andet er at opstille de definitioner, der er afgørende for, at vi kan måle på indsatsen og dermed vise, hvordan og hvornår ambitionen opnås. DANVAs medlemmer har nu indberettet data til Parismodellen. Næste skridt vil være at gøre den til et anvendeligt værktøj, som vandselskaberne kan bruge i deres daglige arbejde og ambition om at gøre den danske vandsektor klima- og energineutral,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, til branchemagasinet , som udkommer i dag. Juninummeret har temaet “Den klima- og energineutrale vandsektor”.
I forbindelse med DANVAs årsmøde har miljøminister Lea Wermelin sendt en videohilsen, hvor hun henvender sig til vandselskaberne. Med hensyn til fremtiden spår ministeren, at danske vandselskaber vil skrive verdenshistorie inden for det næste årti.
“Hvis vi følger jeres ambitioner, vil vi have en klimaneutral vandsektor i 2030. Det er stort. Det er rigtig stort. Vi har ikke hørt om andre lande, der er i nærheden af det,” siger miljøministeren. Man kan læse et større uddrag af hendes tale i DANSKVAND.
Lattergas er en stor klimaudfordring
En af de største forhindringer for at få en klimaneutral drift af landets renseanlæg er den lattergas, der dannes, når spildevandet bliver renset. Ved at måle og styre renseprocessen kan man opnå store reduktioner af den potente klimagas, som er knap 300 gange så kraftig som CO2, og som udgør vandsektorens største enkeltstående klimaaftryk. Derfor dykker et nyt og stort udviklingsprojekt endnu længere ned i den gådefulde og flygtige gas. Mikael Tind, specialkonsulent for vandforsyning i Miljøstyrelsen, fortæller, at der skal flere undersøgelser til, før grænseværdier for lattergas kan fastsættes.
“Der er behov for mere viden, og vi sætter gang i flere undersøgelser både om lattergas-emissionen og om styringen i samarbejde med sektoren og eksperter,” siger Mikael Tind til DANSKVAND. Han nævner, at lattergasudslip fra renseanlæg har prioritet i forbindelse med en ny MUDP-pulje af støttemidler. Det er desuden i december kommet frem i en rapport fra Miljøstyrelsen, at lattergasemission fra renseanlæg angiveligt er mellem to og tre gange højere i gennemsnit end i det tidligere estimat.
Beskyttelse af grundvandet har førsteprioritet i smart omfordeling af jord
I DANSKVAND juni 2021 kan man også læse om andet end kampen for klima- og energineutralitet. Når det kommer til grundvandsbeskyttelse kan Aalborg Forsyning berette om et unikt samarbejde mellem lodsejere, kommune, mindre vandværker og forsyningsselskab. Det hedder Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg, og omdrejningspunktet er grundvandsbeskyttelse, men projektet har samtidig åbnet op for store lysåbne engområder, løvskov, bålpladser, en hundeskov, vandrestier, planer om en mountainbikerute og meget mere. Nyetablerede løvskove og naturområder vil sammen med sikring af grundvandsbeskyttelse ligeledes øge CO2-bindingen.
Pernille Stampe Jakobsen er Sekretariatsleder for Foreningen Grund-vandssamarbejde Aalborg hos Aalborg Forsyning, og hun fortæller, hvordan beskyttelse af grundvandet kommer forud for de andre hensyn.
“Det er vores erfaring, at det er yderst vigtigt, at der med så store projekter er et klart mål, som har forrang over andre ønsker til projektet. På den måde er det også tydeligt i kommunikationen, hvem der har hovedinteressen og dermed er mest risikovillig. I det pågældende projekt har vi således indgået aftaler med de lodsejere, der kunne give os mest grundvandsbeskyttelse – ikke mest biodiversitet, rekreative muligheder eller sammenlagte landbrugsarealer,” fortæller Pernille Stampe Jakobsen i nyeste nummer af DANSKVAND.
Hans Engell i spidsen for paneldebat om fremtidens regulering
Miljøminister Lea Wermelin efterlyste i sin videotale på DANVAs årsmøde en smartere økonomisk regulering af sektoren, og det var netop fremtidens regulering, det handlede om, da politikere, organisationer og medlemmer af DANVA debatterede den kommende revision af vandsektorloven. Især måden at stille effektiviseringskrav på blev nævnt som et alvorligt problem.
Debatten blev styret af Hans Engell, og panelet bestod af Jens Brandt Bering, formand for miljø- og klimaudvalget i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Marie Stærke, borgmester i Køge, Lasse Frimand Jensen, formand for DANVAs bestyrelses strategiudvalg, Carsten Kissmeyer (V), klima-, energi og forsyningsordfører, Thor Gunnar Koefoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, Jesper Daugaard, formand i DI-Vand, Søren Egge Rasmussen (EL), medlem af klima-, energi- og forsyningsudvalget samt miljøudvalget. Uddrag af debatten kan læses i DANSKVAND og på .
Kontakt:
Kommunikationschef Karsten Bjørno tlf.: +45 20 14 35 42 email: kbj@danva.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-vandsektor-vil-skrive-verdenshistorie-med-omstilling-til-klimaneutral-drift?releaseId=13623908
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
