PRM / Topdanmarks ratepension er “Bedst i test”

    Pressemeddelelse fra Topdanmark A/S

    Forbrugerrådet Tænk Penge har i deres nye magasin “Penge” sammenlignet Topdanmarks Profilpension med tilsvarende ratepensioner med markedsrente hos konkurrenterne i branchen. I sammenligningen er Topdanmarks Profilpension vurderet som det bedste produkt for kunderne.

    Forbrugerrådet skriver om kåringen af Topdanmark:

    “Topdanmark er billigst i alle de ni opsparings- og risikoscenarier for privat pensionsopsparing med markedsrente i testen. Topdanmark opnår som eneste pensionsselskab i testen i hver opsparingssituation bedømmelsen God. Derfor tildeles Topdanmark Bedst i test.”

    Forbrugerrådet har i testen sammenlignet pensionsprodukterne på deres omkostninger til investering og administration.

    “Vi er glade for den anerkendelse, vi har fået fra Forbrugerrådet. Vi har lavere omkostninger på pensionsopsparing end konkurrenterne, viser denne uvildige test. Oven i det, har vi endda leveret det bedste afkast i 2021 indtil videre. Det er en blåstempling af, at vi kan tilbyde nogle attraktive pensionsprodukter til vores kunder”, siger Vivian Byrholt, adm. direktør for Topdanmark Livsforsikring.

    Hele testen kan læses i Forbrugerrådet Tænk Penges magasin “Penge”. (Kræver abonnement).

    Få et overblik over omkostningerne i Topdanmarks pensionsprodukter

    Kontakt:

    Presseansvarlig Simon Tolstrup Holmegaard tlf.: +45 29 99 30 69 email: sth@topdanmark.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/topdanmarks-ratepension-er-bedst-i-test?releaseId=13623868

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **