PRM / Dyrerettighedspartier over hele EU opfordrer Europa-Parlamentet til at forbyde brugen af bure

    Pressemeddelelse fra Veganerpartiet

    Over 342 millioner dyr over hele Europa opbevares i øjeblikket i bure i husdyrindustrien. Svin, kyllinger, kaniner, ænder, gæs, vagtler og kalve tilbringer hele deres liv uden bevægelsesfrihed eller mulighed for at tilfredsstille deres naturlige behov.

    Hvordan kan vi stadig være det bekendt?” spørger Henrik Vindtfeldt, partileder fra det danske dyrerettighedsparti, Veganerpartiet, og fortsætter: “Selv eksperter og forskere er også længe enige om, at brugen af bure er grusom, forældet og unødvendig.

    En nylig rapport fra Compassion in World Farming viser, at Danmark et det land i Europa med den største procent af søer, der går i fangeskab (97%). Rapporten fokuserer på de millioner af dyr, som stadig er i fangeskab i de forskellige europæiske lande. Disse tal vedrører kun “opdrættede dyr”; det vil sige dyr, der indespærres til produktion af mad. Dyr der opdrættes og opbevares til andre formål, såsom medicinske eksperimenter eller produktion af pels, er ikke engang inkluderet i listen.

    Efter det vellykkede europæiske borgerinitiativ End The Cage Age – underskrevet af 1,4 millioner mennesker – blev der afholdt en officiel høring om emnet i Europa-Parlamentet sidste måned.

    Næste fase i processen sker derfor i dag, hvor emnet skal diskuteres og stemmes om, hvorefter det vil være op til Europa-Kommissionen at udarbejde lovgivningen.

    Det er nu op til vores folkevalgte at vise, at de tager borgerinitiativet alvorligt som et demokratisk instrument – særligt når det er et af de største euroæiske borgerinitiativer genemført til dato“, understreger Henrik Vindfeldt.

    “Europas borgere: Hjælp med at befri dyrene fra deres bure en gang for alle!”

    Som opfordring til Europa-Parlamentets medlemmer om at træde til i dag og dermed stemme for et EU-dækkende forbud med en klar køreplan for fuld implementering inden 2027 har dyrerettighedspartierne i Europa denne uge opfordret europæerne til at skrive en høflig besked til deres landes MEP’er og fortælle dem, at det virkelig er på høje tid at sætte en stopper for brugen af bure i dyreavl.

    Se opfordringen fra Veganerpartiet og de andre dyrerettighedspartier i EU.

    Kontakt:

    Pressechef Lars Corvinius Olesen tlf.: +45 30 70 48 99 email: lars@vgpt.dk

    International pressekontakt (for mere information, videoer og billeder):

    Ines Kostic, +31 639 724 415, i.kostic@animalpoliticsfoundation.nl
    Tim Feij, +32 491 22 78 30, tim.feij@europarl.europa.eu

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dyrerettighedspartier-over-hele-eu-opfordrer-europa-parlamentet-til-at-forbyde-brugen-af-bure?releaseId=13623837

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **