PRM / To tredjedele af de danske fodboldfans vil hellere have at deres rivaler Tyskland vinder UEFA EURO 2020 (TM), end at gå glip af deres næste ferie

    Pressemeddelelse fra Booking.com

    • En ny undersøgelse fra Booking.com, den officielle partner for UEFA EURO 2020™ for booking af overnatning og seværdigheder, viser at rivaliserende fans er på samme side når det handler om at prioritere deres ferie.

    • Otte ud af ti (84%) danske fodboldsupportere planlægger at tage på ferie indenfor det næste år, såfremt det er sikkert.

    • En undersøgelse forud for UEFA EURO 2020™ viser at de europæiske fans i langt højere grad er venner end fjender – tre ud af fem (61%) af de danske supportere siger at selvom de er modstandere på banen, er de venner når der fløjtes af.

    • Næsten otte ud af ti af de danske fodboldsupportere (79%) er enige i at fodboldfans fra hele verden har langt flere ligheder end forskelle.

    KØBENHAVN, 9. JUNI 2021 – En nyundersøgelse om fællestræk blandt rivaliserende europæiske fodboldfans afslører at selv de mest dedikerede danske fodboldsupportere ikke ville gå glip af deres næste ferie, selv hvis det betød at deres største rivaler vandt UEFA EURO 2020™.

    Undersøgelsen er bestilt af Booking.com, den officielle partner for UEFA EURO 2020™ for booking af overnatning og seværdigheder, og viser at efter et år med nedlukning på grund af coronavirus, ville to tredjedele af de danske fodboldfans (67%) hellere have at deres ærkerivaler Tyskland vandt den kommende turnering end de vil gå glip af deres næste ferie. Undersøgelsen viser også at størstedelen af de danske fodboldfans allerede er begyndt at tænke over hvor de vil rejse hen på deres næste ferie når rejserestriktionerne bliver fjernet, og otte ud af ti (84%) siger at de planlægger at tage på ferie indenfor det næste år såfremt det er sikkert.

    Ved årets unikke turnering, hvor 24 af Europas kvalificerede landshold spiller om trofæet ved UEFA EURO 2020™, mener en fjerdedel (25%) af de danske fans at Tyskland er deres største rival. Mange europæiske fodboldfans (38%) anser også Tyskland som en af de største rivaler efterfulgt af Frankrig (30%), Spanien (22%) og England (21%).

    Selvom der altid er en vis grad af konkurrence mellem de europæiske fodboldfans, viser Booking.coms undersøgelse at tre ud af fem af de danske fans (61%) at de er rivaler på banen, men venner når dommeren fløjter af. Næsten otte ud af ti (79%) er enige i at fodboldfans over hele verden har meget tilfælles. Derudover siger to ud af fem af de danske supportere (43%) at man godt kan være venner med nogen der hepper på et andet hold.

    UEFA EURO 2020™ starter på fredagen den 11. juni i Rom, og der bliver spillet kampe i 11 forskellige europæiske byer. Finalen finder sted på Wembley i England søndag den 11. juli. Der vil være fans til stede ved alle kampe, men på grund af rejserestriktioner i forbindelse med coronavirus, vil størstedelen af de i forvejen mindre grupper af tilskuere bestå af lokale fans fra værtsnationerne – ikke mindst i gruppespillet.

    For mange fans er det en prioritet at rejse for at opleve deres landshold spille kamp, men Booking.coms undersøgelse viser at rejserne handler om meget mere end hvem der vinder på banen. Tre ud af fem danske supportere (61%) siger at det at være på stadion og se en kamp sammen med andre (rivaliserende) fans, er det bedste ved at se fodbold på stadion, og over halvdelen (56%) rejser til steder hvor der spilles kampe, for at opleve stemningen når man står side om side med modstanderens fans.

    Størstedelen af supporterne er enige i at de vil komme til at savne fans fra de andre lande denne sommer. Næsten otte ud af ti af de danske fans (79%) siger at der er en særlig stemning når fans besøger deres land eller by for at opleve en fodboldkamp.

    De engelske tilhængere er øverst på listen over fans der vil blive savnet mest under dette års EM. Mere end hver tiende af de europæiske fans (12%) siger at de vil savne de engelske fans mest, efterfulgt af de tyske, spanske og italienske tilhængere. Over en tredjedel af de europæiske fans (40%) siger at engelske fodboldfans har de bedste tilråb, og de bliver anset for at være sjovest (39%). Knap en fjerdedel (24%) synes også at de er de bedste til at drille deres modstandere.

    Danmark møder sin nordiske nabo i deres første EM-kamp
    Danmark byder Finland velkommen i den første kamp for gruppe B lørdag den 12. juni i Parken, København. Det er ikke kun den første kamp for gruppen, det er også Finlands første kamp i UEFA EURO™ nogensinde. Så forventningerne er høje fra begge sider, og fodboldfansene håber selvfølgelige på at kunne vinde den første kamp i gruppen. Hvis man kigger tilbage i tiden, så har Finland dog ikke vundet en kamp i Danmark siden 1949, hvor de vandt med 2-0.

    Selvom kun 2% af de danske fodboldsfans mener at Finland er vores største rival i EM, så er vi positivt indstillet overfor Finland. Når vores finske naboer kommer på besøg, er over tre fjerdedele af de danske fans (76%) positive overfor de finlandske turister. Det som danske fodboldfans værdsætter mest med deres naboer er deres fordomsfrie holdning (47%). Udover det så er der ingen tvivl om at vi nok skal få en god fest med finnerne, da 29% synes det er et festligt folk og lige så mange danske fans sætter pris på deres venlighed.

    Booking.com har en mission om at gøre det nemmere for alle at opleve verden og hjælper i år fodboldfans med at finde det rette overnatningssted i de europæiske værtsbyer hvor det er tilladt at rejse hen. Fordi coronavirus har gjort det umuligt for størstedelen af fans at være personligt til stede ved kampene til EM, vil Booking.com også hjælpe med at forbinde rivaliserende fans på de sociale medier så de kan interagere, være sammen om målfester og kampritualer og kommentere på turneringen med hashtagget #RivalsReUnited.

    Selvom de fleste fodboldfans må følge med på skærmen hjemme i stuerne eller på en storskærm på den lokale pub (såfremt restriktionerne tillader det), er der allerede mange der går og tænker på deres næste udlandsrejse. 38% af de danske fans siger at den største årsag til at ville rejse når det igen er muligt, er afslapning. Næsten en tredjedel (30%) vil gerne opleve nye kulturer, mens en fjerdedel (25%) ønsker at tage på et eventyr der får dem væk fra dagligdagen.

    Tyskland er det mest besøgte land blandt danske fans – to ud af tre (68%) har på et tidspunkt rejst dertil. England er det næstmest besøgte land (62%) efterfulgt af Sverige (60%), Frankrig (55%) og Spanien (52%).

    Arjan Dijk, Senior Vice President og Chief Marketing Officer hos Booking.com kommenterer: “Vi ved at sportsbegivenheder som UEFA EURO 2020™ er en kæmpe årsag til at man tager ud at rejse – en spændende fodboldkamp kombineret med muligheden for at besøge et andet land, udforske kulturen og møde lokalbefolkningen. Men på grund af restriktionerne i forbindelse med coronavirus er det for mange fans ikke en mulighed at rejse i år. Vores undersøgelse viser at rejsebegrænsningerne har haft så stor en betydning for europæiske fodboldfans at de hellere vil have deres største rivaler vinder EM end de vil gå glip af deres næste ferie.”

    “Det lader til at de konkurrerende fans, hvis rivalisering er på højdepunktet under disse afgørende kampe, trods alt er på samme side hvad angår prioritering af ferien. Og som vores undersøgelse viser, stikker forholdet mellem tilhængerne dybere end hvem der vinder. Derfor vil vi gerne opfordre de fans der ikke kan mødes fysisk, til at komme i kontakt med hinanden via hashtagget #RivalsReUnited og dele de mange uforglemmelige øjeblikke, der utvivlsomt vil opstå henover den næste måned.”

    -Slut-

    KONTAKTOPLYSNINGER

    Kontakt Booking.coms danske pressekontor for flere oplysninger:
    Booking@aspekta.dk

    NOTER TIL REDAKTØRER
    Alle de nævnte statistikker er fra Booking.coms undersøgelse om europæiske fodboldfans, medmindre de er markeret med *. Se metodologien herunder

    METODOLOGI
    Undersøgelsen om europæiske fodboldfans er bestilt af Booking.com og udført uafhængigt blandt 11.341 EM-fans over 18 år fra 15 forskellige markeder. Andelen af deltagere pr. marked fordeler sig således: Belgien (715), Kroatien (864), Danmark (750), Frankrig (700), Tyskland (661), Italien (871), Holland (674), Rusland (715), Spanien (853), Sverige (694), England (684), Skotland (695), Wales (693), Tyrkiet (866) og Portugal (906). Undersøgelsen blev gennemført mellem 29. marts og 13. april 2021.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/to-tredjedele-af-de-danske-fodboldfans-vil-hellere-have-at-deres-rivaler-tyskland-vinder-uefa-euro-2020tm-end-at-ga-glip-af-deres-naeste-ferie?releaseId=13623776

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **