PRM / Fødevarepriserne sætter punktum for et vildt og usædvanligt år

    Pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer

    De traditionsrige fødevarepriser uddeles igen i år af Landbrug & Fødevarer.
    Priserne er en anerkendelse af det store arbejde, der bliver gjort i supermarkeder/hypermarkeder, privatslagtere, kantiner og offentlige køkkener i hele Danmark.

    Der uddeles fem priser og de nominerede har på hver deres måde formået at markere sig positivt i 2021.

    – Fødevarepriserne 2021 vil blive husket for noget særligt, fordi nedlukningen af landet naturligvis har sat sit tydelige aftryk på alle i den danske madbranche, siger Mette Jasper Gammicchia, chef for marked og ernæring i Landbrug & Fødevarer.

    Mens detailhandlen oplevede stor vækst og travlhed i 2021 er situationen den helt modsatte i landets kantiner, som led under nedlukningen og danskernes øgede brug af hjemmearbejde. Men på trods af de svære vilkår er alle priskategorier stærkt repræsenteret, og der er lagt op til et tæt opløb frem mod prisoverrækkelsen den 28. september.

    Øget interesse for den gode madoplevelse

    Generelt er der de seneste år kommet mere fokus på lokale råvarer og den gode madoplevelse hos både slagtere, supermarkeder og kantiner. Forbrugerne efterspørger nemlig produkter, som i højere grad end tidligere rummer kvalitet, lokal oprindelse og har fokus på både dyrevelfærd og økologi. Det stiller krav til leverandører i alle led, og rigtig mange dedikerede medarbejdere i butikker og kantiner går hver dag på arbejde for at overraske og udfordre forbrugerne.

    – Med Fødevarepriserne vil vi gerne anerkende det store arbejde, som foregår i supermarkeder, slagterbutikker og kantiner i Danmark. Bag ethvert succesfuldt madkoncept ligger der mange timers arbejde, for det er ikke ligegyldigt, hvilke råvarer man indkøber eller hvordan produkterne tager sig ud i butikken eller i buffeten. Der ligger stor faglighed og håndværk bag alle led og det fortjener respekt, siger Mette Jasper Gammicchia, chef for marked og ernæring i Landbrug & Fødevarer.

    De nominerede er:

    Frugt- og grøntprisen:
    Kategori ‘Supermarked/Hypermarked’
    Frugt- og grøntafdelingsleder Rasmus Andreas Jensen, Bilka Horsens
    F&G-chef Christian Wain-Volqvartz, MENY Borups Allé, Frederiksberg
    F&G-ansvarlig Pernille Frederiksen, SPAR Wandallsvej, Svendborg

    Kategori ‘Discount’
    Butikschef Lennart Fager, Aldi Assens
    Souschef Kasper Kristiansen, REMA 1000 Jyllinge

    Slagterprisen:
    Kategori ‘Privatslagtere’
    Slagtermestrene André Born & Steffen Kolstrup, Slagter Born & Kolstrup, Rødovre Centrum
    Slagtermester Jacob Nielsen, Slagter Jacob, Kalundborg
    Joan Fjord Tarbensen & Hans Skovgaard, Skovgaard Slagter og Gårdbutik, Them

    Kategori ‘Slagtere i supermarkeder/hypermarkeder’
    Slagtermester Jim Holmelin, SuperBrugsen Asnæs
    Slagtermester Claus Johansen, Bilka Randers
    Slagtermester Benny Nielsen, MENY Sæby

    Mejeriprisen:
    Kategori ‘Discount’
    Souchef og mejeriansvarlig Roksana Huber, REMA 1000, Odense
    Butikschef og mejeriansvarlig Jacob Edren, ALDI, Helsingør.

    Kategori ‘Supermarked/hypermarked’
    Freshfood chef og mejeriansvarlig Kasper Strunge, BILKA Odense
    Mejeriansvarlig Morten Tramm, salgsleder Patrick Garfort, MENY Nærum
    Butikschef Patrick Rothgarn Drost, Magasin Mad & Vin

    Kantineprisen
    Køkkenchef Bjørn Patik, Kokkenes Køkken – Top Danmark Ejendomme, København Ø
    Gastronaut Jakob Brønd, Gastro Kantiner, Viborg
    Køkkenchef Mathias Holt, Social Cantina Nbro, Nørrebro

    Køkkenprisen
    Leder Hanne Melgaard Juul, Madservice Aalborg, Aalborg Ø
    Køkkenleder Morten Mikkelsen, Centralkøkkenet Sødisbakke, Mariager
    Ernæringsassistent Marianne Uhrbrand, Aarhus Universitetshospital/Cafe Øst, Aarhus N
    Leder Mads Dreyer, Spisehusene, Oureskolerne, Oure

    Fem unikke kategorier
    De fem fødevarepriser uddeles den 28. september på Hindsgavl Slot ved Middelfart.

    Det er branchen selv, der indstiller til priserne.
    Læs mere om de enkelte priser og se kontaktpersoner for yderligere information på de enkelte prisers hjemmeside.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fodevarepriserne-saetter-punktum-for-et-vildt-og-usaedvanligt-ar?releaseId=13623757

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **