Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet
Når man tøffer en tur på havet og får øje på en marsvinefinne i det fjerne, er det som regel kun et enkelt dyr, man er stødt på.
Marsvin ses oftest alene, men nu tyder ny forskning på, at de også færdes i grupper – og endda indgår i et sofistikeret samarbejde, når de skal jage.
– Den måde, de samarbejder på, overrasker os, for den almindelige opfattelse blandt biologer er, at marsvin færdes og jager alene, siger lektor Magnus Wahlberg, der er ekspert i marine pattedyr og daglig leder af Marinbiologisk Forskningscenter, Syddansk Universitet.
Droner afslører gruppejagt
Det er droneoptagelser, der har afsløret gruppejagt blandt marsvin, som går sammen om at jage stimer af fisk.
Forskerholdet har næsten 44 timers droneoptagelser fra farvandet omkring Fyn, svarende til 159 jagter. 95 af dem har mellem to og seks voksne deltagere.
Forskerne havde forventet at se marsvin jage alene. Og hvis det skulle vise sig, at flere jagede sammen, var forventningen, at det ville være en ustruktureret jagt uden nogen form for samarbejde mellem individerne.
– I stedet har vi set, at et tilsyneladende ikke socialt dyr er mere socialt end hidtil antaget, siger ph.d.-studerende Sara Torres Ortiz, der var på SDU, da arbejdet blev udført, men nu arbejderer på Max Planck Institute for Ornithology. Hun forsker i dyrs kognition.
På optagelserne ses også marsvin, der jager alene, og de har ifølge forskerne mindre succes med at få noget at æde end de marsvin, der jager i grupper.
Hver jæger har sin rolle
For at kunne jage på den observerede måde, skal marsvinene kunne dele information og koordinere deres handlinger. De indtager forskellige roller under jagten, og dronefilmene har afsløret seks forskellige roller:
- Den fjerne samler svømmer rundt om fiskestimen i en afstand af mindst tre kropslængder.
- Den nære samler svømmer rundt om fiskestimen i en afstand af max tre kropslængder og med krop og hoved parallelt med fiskestimen.
- Hyrden svømmer tæt på fiskestimen og påvirker dens retning.
- Splitteren svømmer gennem stimen
- Spyddet svømmer direkte ind i stimen med høj fart
- Væksvømmeren svømmer væk fra stimen.
Hvert marsvin kan indtage forskellige roller under jagten, og resultatet af samarbejdet bliver, at fiskestimen til sidst bliver så forvirret og udmattet, at de enkelte jægere kan tage de fisk, der forvilder sig ud af stimen.
Dyr samarbejder forskelligt
Der findes flere forskellige slags gruppejagt i dyreriget. Den her observerede form kandiderer til at gå under betegnelsen kollaborativ, og den er mere avanceret end den form, der kaldes kooperativ jagt, forklarer Sara Torres Ortiz.
Kooperativ jagt ses hos dyr som chimpanzer og ravne. Under denne jagtform samles flere jægere uden at indtage forskellige roller.
Den kollaborative jagt, hvor de individuelle jægere indtager forskellige roller, er mere sjælden – eller rettere; den er ikke observeret ret tit, fordi den i sagens natur er vanskelig at følge. Brugen af droner åbner nye muligheder for at følge en dyreflok fra oven – ligesom dette marsvinestudie – , og det kan i fremtiden bidrage med ny og bedre viden om jagende dyr.
Kollaborativ jagt er – foreløbigt – videnskabeligt beskrevet hos dyr som løver, fossaer, ulve og sjakaler. Ulve og sjakaler deler jagtgruppen op i to hold, hvor det ene hold ligger på lur, mens det andet hold driver byttet frem.
Blandt løver er strategien, at alle nærmer sig byttet fra forskellige retninger, hvorefter nogle jægere lægger sig ned i skjul, mens resten af gruppen driver byttet hen til dem.
Havlevende rovdyr er ekstra vanskelige at observere, så forskerne kan ikke sige med sikkerhed, om fx spækhuggere og delfiner jager kooperativt og/eller kollaborativt. Flere forskere har dog observeret kompleks jagtadfærd hos spækhuggere og delfiner, fx har man set spækhuggere producere bølger, der skubber sæler ned fra isflager.
Hvilke andre overraskelser venter?
Droneoptagelserne rejser nu nye spørgsmål:
Består jagtgruppen af de samme individer hver gang, eller bliver den tilfældigt sammensat? Hvor ofte skifter deltagerne rolle? Og indgår marsvin i andre sociale relationer med hinanden?
– Droner har virkelig ændret mulighederne for at studere havets dyr, og det bliver spændende at se, om de kan overraske os igen, siger Sara Torres Ortiz.
Studiet er publiceret i tidsskriftet .
Arbejdet er støttet af SDU’s Fyrtårnsinitiativ, Det Svenske Kongelige Videnskabsakademi, Det Kongelige Fysiografiske Selskab i Lund og Lars Hierta Memorial Foundation.
Kontakt:
kommunikationsmedarbejder birgitte svennevig tlf.: 27598679 email: birs@sdu.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/marsvin-i-overraskende-avanceret-gruppejagt?releaseId=13623681
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
