Pressemeddelelse fra MSC – Marine Stewardship Council
Havets økosystemer og de dyr og mennesker, der er afhængige af dem, er i dag truet af overfiskeri, udnyttelse, eutrofiering (når et havområde bliver for næringsrigt) og klimaændringer.
– World Ocean Day den 8. juni er en vigtig dag, fordi det giver anledning til, at vi tænker over, hvordan vi benytter os af havets ressourcer på en bæredygtig måde. Overfiskeri er en alvorlig trussel mod havets biodiversitet og produktivitet. MSC tilbyder et alternativ til de forbrugere, der ønsker at bidrage til bæredygtigt fiskeri ved selv at tage et aktivt valg, siger Linnéa Engström, MSC programdirektør for Skandinavien og Østersøregionen.
Mere end 400 MSC-certificerede fisk over hele verden er allerede førende inden for bæredygtigt fiskeri, fordi de følger MSC’s standard for bedste fiskeripraksis. Dette svarer til ca. 15 procent af verdens fangster. Næsten alle MSC-certificerede fiskere har såkaldte betingelser knyttet til deres certificering. Betingelserne har til formål at forbedre fiskerierne yderligere og sikre, at de lever op til nyeste viden. Ved at opfylde betingelserne foretages forbedringer i det certificerede fiskeri, som ellers ikke ville have fundet sted. For at opfylde betingelserne arbejder fiskerne sammen med myndigheder og videnskabelige institutioner. Et eksempel er et rejerfiskeri i Island, der understøtter forskning i kolonier af havsvampe ved at kortlægge disse på havbunden. Svampekolonier er vigtige økosystemer på havets bund og følsomme over for f.eks. bundtrawl.
– ISF’s (Islandsk Bæredygtigt Fiskeri) rolle er at søge og vedligeholde MSC-certificeringer for den islandske skaldyrsindustri. Bæredygtighed har været central for den islandske fiskeriforvaltning i årtier, hvilket er afgørende for at kunne nå betingelserne i vores MSC-certificerede fisk, siger Mr. Kristinn Hjálmarsson, projektleder for ISF.
Ved at vælge bæredygtig certificeret fisk, når du handler, har du som forbruger mulighed for at støtte de fiskere, der forbedrer deres fiskeri og dermed bidrager til at vi også på lang sigt kan få glæde af havets ressourcer.
Kontakt:
Kommunikationschef, Baltic Sea Region & Scandinavia Kim Rydeheim tlf.: +46 703978847 email: kim.rydeheim@msc.org
Programdirektør, Skandinavien og Østersøregionen Linnea Engström tlf.: +46 707 333 806 email: linnea.engstrom@msc.org
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/baeredygtigt-fiskeri-er-en-forudsaetning-for-at-vi-fortsat-kan-spise-fisk-og-skaldyr?releaseId=13623623
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **