PRM / Debatarrangement i Næstved: En grøn handelsaftale?

    Pressemeddelelse fra DEO

    EU er ved at indgå en aftale med Mercosur-landene Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay, der bliver en af de største og mest omfattende handels- og samarbejdsaftaler i europæisk historie.

    Aftalen er blevet kaldt “bøffer-for-biler-aftalen”, da reducering af toldsatser og ændring af kvoter vil øge importen af landbrugsprodukter, særligt oksekød, soja og ethanol til EU, samt eksporten af tyske biler og europæisk teknologi til Mercosur-landene.

    Undersøgelser viser, at aftalen vil medføre mere afskovning og højere CO2-udledning som konsekvens af den øgede handel. Det frygtes, at den vil føre til yderligere fældning af de tropiske skove og ødelæggelse af Amazonas’ biodiverse og enestående naturområder.

    Hvordan harmonerer Mercosur-handelsaftalen med EU’s grønne dagsorden, Green Deal, som Kommissionen lancerede i december 2019? Bør EU indgå handelsaftaler med lande, der ikke overholder internationale aftaler, som Brasilien, hvor afskovningen under præsident Jair Bolsanaros ledelse er højere, end den har været i over 12 år, og hvor de oprindelige folk bliver undertrykt og truet på livet? Disse spørgsmål danner udgangspunkt for en debat med Gry Bossen fra Verdens Skove og Rasmus Nørlem Sørensen fra DEO.

    Debatten er arrangeret af Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO). Den foregår på Grønnegades Kaserne Kulturcenter torsdag den 3. juni 2021, 19.00-20.30. Det er også muligt at deltage online via egen computer/tablet.

    Arrangementet er gratis, men det er nødvendigt at tilmelde sig. Det kan du gøre
    her. Ved online deltagelse modtager du et link i torsdag morgen. Med det kan du logge på mødet fra din computer/tablet.

    Debatten arrangeres i samarbejde med AOF Næstved og Susålandet og afvikles med støtte fra Europa-Nævnet.

    Kontakt:

    Seniorprojektleder og analytiker Vibe Termansen email: vibe@deo.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/debatarrangement-i-naestved-en-gron-handelsaftale?releaseId=13623266

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **