Pressemeddelelse fra Clever
Flere danskere end nogensinde før vælger elbilen til, når de står hos bilforhandleren. Og det kræver gode muligheder for at lade både hjemme og ude, hvis tendensen skal fortsætte. Men elbilisterne har naturligvis ikke samme kørsels- og opladningsbehov. Derfor lancerer Clever den 1. juni 2021 et nyt produkt ved navn Clever Mini, som skal gøre det nemmere for kunder med elbiler at vælge et abonnement, der passer til hverdagen.
“Abonnementer på opladning er meget populære blandt de mange nybagte elbilister. Med et abonnement er du nemlig sikret en fast pris på både hjemmeopladningen og opladningen ude, når du bevæger dig rundt i hverdagen. Den store efterspørgsel efter abonnementer betyder også, at vi løbende skal sikre et relevant udbud af forskellige abonnementer, der passer til de forskellige behov. Vi lytter hele tiden til forbrugerne, og derfor ser Clever Mini nu dagens lys,” fortæller Clevers kommercielle produktchef, Jacob Birkelund.
Med Clever Mini kan man frit lade hjemme og ude op til 120 kWh per måned – svarende til ca. 8.000 km om året alt afhængigt af bilen og kørselsadfærd – og man betaler derefter en fast lav pris på forbruget derudover. På den måde er produktet skræddersyet til de elbilister, som kører mindre end gennemsnittet, men som stadig ønsker fleksibiliteten til at tage de længere ture – eksempelvis i sommerferien og til de spontane øjeblikke.
Danskerne efterspørger strøm på abonnement
En undersøgelse foretaget af Epinion for Clever viser, at cirka hver anden bilist er interesseret i et abonnement på opladning til bilen. Det tyder ifølge Clever på, at flere danskere er klar til at forlade tankstationsmentaliteten med literpriser og kun ét sted at tanke. I stedet oplever Clever en stadig stigende interesse for løsninger, som skaber sikkerhed om den månedlige kørselsudgift og samtidig giver større frihed og fleksibilitet i hverdagen med nem opladning hjemme og ude i én samlet løsning.
“Abonnementers popularitet er synlig på alt fra streaming og dagligvarer til bilvask, og den tendens oplever vi i høj grad også for abonnementsordninger på opladning til bilen, hvor vi måler tårnhøj tilfredshed blandt vores egne kunder. Især for elbilen giver abonnementsløsningerne god mening, fordi ét af elbilens allerstærkeste kort er fleksibilitet. Du kan jo lade den som det passer dig derhjemme, på farten, på arbejdet eller et helt fjerde sted – den frihed vil vi nu give videre til endnu flere danskere med vores lancering af Clever Mini,” siger Jacob Birkelund.
Udover Clever Mini, tilbyder Clever også abonnementet Clever Unlimited, der giver ubegrænset opladning på både Clevers ladeboks hjemme og Clevers åbne offentlige ladenetværk samt Clever Go, der giver mulighed for at lade og betale til en fast lav pris per kWh, hvis man ikke ønsker et abonnement.
Om Clever Mini
Clever Mini lanceres 1. juni 2021 og har mange af de samme fordele som Clever Unlimited, som forbrugerne efterspørger:
- Ladeboks fra Clever hjemme
- Opladning på Clevers åbne offentlige ladenetværk
- Mobilitetsgaranti
- Garanti i hele ladeboksens levetid
Clever Mini koster 399 kr. per måned og er inklusive op til 120 kWh hjemme og ude per måned med mulighed for at tilkøbe ekstra forbrug til 2,85 kr. pr. kWh for opladning hjemme, og normal-, hurtig- og lynopladning på Clevers åbne offentlige ladenetværk.
- Nye kunder kan bestille Clever Mini kan bestilles fra den 1. juni 2021 udelukkende via Clevers partnere, der tæller mange af landets bilforhandlere og -importører.
- Eksisterende kunder kan fra den 1. juni 2021 desuden konvertere til Clever Mini fra Clever Unlimited for en pris på 1.500 kr., da den gamle ladeboks af tekniske årsager skal udskiftes til en ny ladeboks fra Clever.
- Clever Mini gælder ikke til plugin-hybridbiler, da Clever Unlimited til plugin-hybridbiler koster 369 kr. per måned.
- Kunder med Clever All-in-One kan i første omgang ikke konvertere til Clever Mini, men Clever vil løbende vurdere behovet for lignende produkter.
Om Clevers forbrugerundersøgelse
Epinion har på vegne af Clever gennemført en befolkningsundersøgelse af danskernes holdninger til elbiler og mobilitetsløsninger. Analysen baserer sig på 1.049 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions panel i perioden 15 september – 29 september 2020. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse.
Nedenstående spørgsmål er stillet til respondenter med en bil i husstanden. (N=754)
Det er i dag muligt at tegne abonnement på flere og flere produkter og services. I hvilken grad ville du være interesseret i at tegne abonnement på brændstof eller el til din bil? | |
I meget høj grad | 7% |
I høj grad | 12% |
I nogen grad | 27% |
I lav grad | 12% |
Slet ikke | 15% |
Jeg har allerede et abonnement | 0% |
Ved ikke | 26% |
Kontakt:
Head of Communications & Public Affairs Henrik Skyggebjerg tlf.: +4560169714 email: hs@clever.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/clever-lancerer-nyt-og-fleksibelt-abonnement-til-elbilister-med-mindre-korselsbehov?releaseId=13623120
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








