PRM / Erfaren brite bliver ny projektdirektør i NIRAS

    Pressemeddelelse fra Niras A/S

    Andrew Inman blev ansat i NIRAS i 2018 som projektchef efter en mangeårig karriere i en række af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder.

    Han er oprindeligt uddannet som ingeniør i 1982 ved Royal School of Military Engineering. Gennem hele sin karriere har Andrew Inman arbejdet med store projekter i både ind- og udland, og i NIRAS har han ikke mindst udmærket sig ved at lede store infrastrukturprojekter i Norge.

    Ud over sine tekniske kompetencer, fremhæves han som en projektleder med overblik og ‘orden i penalhuset’ samt et stærkt blik for vigtigheden af processerne i projekter og i samarbejdet med både kunder, kolleger, partnere og leverandører.

    Carsten Heine Lund, senior vice president for Infrastruktur i NIRAS, udtrykker stor tilfreds med udnævnelsen af den nye projektdirektør: “Andrew Inman er en stærk projektleder, der yder et stort bidrag til firmaets udvikling. Det gælder både generelle ledelsesprocesser og håndtering af komplicerede tværgående og multidisciplinære projekter. Han er eminent til at analysere årsager og sammenhænge og finde den bedste vej frem. Og heldigvis er der aldrig langt til en anekdote fortalt med Andrews umiskendelige britiske lune.”

    Kontakt:

    Projektdirektør Andrew Inman email: INM@niras.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/erfaren-brite-bliver-ny-projektdirektor-i-niras?releaseId=13623105

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **