PRM / Ny undersøgelse: 84 % af de nordjyske kvinder ordner familiens vasketøj

    Pressemeddelelse fra HK Privat

    Hvornår har din mand sidst ordnet vasketøjet? Hvornår har din kone sidst skiftet olie på bilen? 84 % af de nordjyske kvinder svarer i en undersøgelse foretaget af Epinion for HK Privat, at de ordner vasketøjet. Samtidig er det hele 97 % af mændene, der fixer reparationer af biler og cykler.

    Men, hvad har vasketøj og biler egentlig med ligestilling i arbejdslivet at gøre? En hel masse, hvis man spørger næstformand i HK Privat, Anja C. Jensen:

    – Vi har som fagforening et fast og naturligt fokus på kampen for ligeløn, flere kvinder i ledelse, lige barsel, bekæmpelse af seksuel chikane og alt muligt andet på ligestillingsdagsordenen. Men vi ved, at når vi fastholder de vante roller og forventninger i hjemmet, så påvirker det også vores arbejdsliv, fordi vi jo er hele mennesker. Så hvis vi vil forandring, skal vi hele vejen rundt.

    I gennemsnit bruger kvinder en hel time mere om dagen på husarbejde end mænd ifølge Rockwool Fondens tidsanvendelsesundersøgelse fra 2018, og den nye undersøgelse fra Epinion afspejler i høj grad dette. Mange af de daglige opgaver omkring hjem og børn løses nemlig fortsat af kvinden.

    – Det er mor, der tager 90 % af barslen. Og det er oftest mor, der bliver hjemme med det syge barn. Vi placerer fortsat mere eller mindre ubevidst ansvaret for, at hjemmet hænger sammen hos kvinden. Og det sætter os tilbage i alt fra lønforhandlinger og pensionsopsparing til opgavefordeling og forfremmelser. Det skylder vi simpelthen os selv og de kommende generationer at få ændret på.

    Vi lader manden skinne ved middagsselskabet – og på arbejdspladsen

    Der er dog en enkelt huslig opgave, hvor flere mænd end kvinder siger, at det primært er dem, der står for opgaven: Til hverdag er der en lille overvægt af mænd, der primært klarer opvasken efter aftensmaden. 42 % af mændene mod 28 % af kvinderne i det nordjyske.

    Til gengæld ser det helt anderledes ud, når der er gæster. Når man ser på hele landet, så er der 42 %, der svarer, at det ved den seneste middag var kvinderne, der ryddede op efter middagen, mens det kun er 15 %, der siger, at det var mændene.

    Det er et billede, som medlem af HK Privat og controller, Susanne Kattrup Dam genkender:

    – Fordelingen bliver hurtigt, at kvinderne tager sig af det kedelige, mens mænd tager sig af det mere kreative i køkkenet. Så kvinderne står til hverdag og laver frikadellerne og speltsalaten, mens manden så får lov at spille med musklerne, når det virkelig gælder, siger Susanne og fortsætter:

    – Det er ikke som sådan nogens skyld. Vi finder jo alle nogle roller, som vi er trygge ved. Vi skal bare huske at udfordre de roller. For det der sker ved middagsselskabet bliver også hurtig sigende for, hvad der sker på arbejdspladsen. Mændene er oftere med i og tættere på beslutningsprocesserne – og kvinderne er ikke med i inderkredsen, hvor det også er resultatet af deres arbejde, der “serveres”.

    For næstformand i HK Privat, Anja C. Jensen er netop middagsselskabet et godt billede på, at rollerne i hjemmet og på arbejdspladsen har betydning for hinanden.

    – Der er stadig en norm om, at det er kvinderne, der får det hele til at fungere uden at gøre særligt væsen af sig. De både planlægger og udfører. Men i hjemmet skal vi øve os i at blive siddende og lade andre opdage, at tingene ikke ordner sig selv, og på arbejdspladsen skal vi lære at rejse os op og være mere direkte omkring de ting og forandringer, som vi ønsker os.

    Epinion-undersøgelse, maj 2021 for HK Privat*

    Hvem af dig og din partner ordner oftest vasketøj?

    (974 respondenter)

    Region

    Mænd –

    det gør jeg

    Kvinder – det gør jeg

    Mænd –

    det gør min partner

    Kvinder – det gør min partner

    Mænd –

    det er lige fordelt

    Kvinder – det er lige fordelt

    Nordjylland

    3 %

    84 %

    37 %

    4 %

    59 %

    12 %

    Midtjylland

    12 %

    68 %

    71 %

    8 %

    17 %

    24 %

    Syddanmark

    7 %

    82 %

    77 %

    3 %

    16 %

    15 %

    Hovedstaden

    10 %

    65 %

    59 %

    11 %

    31 %

    24 %

    Sjælland

    46 %

    81 %

    35 %

    8%

    20 %

    12 %

    Hele landet

    13 %

    73 %

    60%

    8 %

    27 %

    19 %

    Hvem af dig og din partner tager sig af vedligeholdelse og reparation af cyklerne/bilen?

    (974 respondenter)

    Region

    Mænd – det gør jeg

    Kvinder – det gør jeg

    Mænd – det gør min partner

    Kvinder – det gør min partner

    Mænd – det er lige fordelt

    Kvinder – det er lige fordelt

    Nordjylland

    97 %

    4 %

    0 %

    83 %

    3 %

    14 %

    Midtjylland

    90 %

    12 %

    0 %

    62 %

    10 %

    24 %

    Syddanmark

    86 %

    2 %

    5 %

    76 %

    9 %

    19 %

    Hovedstaden

    76 %

    9 %

    1 %

    70 %

    14 %

    20 %

    Sjælland

    85 %

    4 %

    2 %

    81 %

    12 %

    14 %

    Hele landet

    85 %

    7 %

    2 %

    72 %

    11 %

    19 %

    Hvem af dig og din partner taget oftest opvasken/oprydningen efter aftensmaden?

    (974 respondenter)

    Region

    Mænd – det gør jeg

    Kvinder – det gør jeg

    Mænd – det gør min partner

    Kvinder – det gør min partner

    Mænd – det er lige fordelt

    Kvinder – det er lige fordelt

    Nordjylland

    42 %

    28 %

    10 %

    10 %

    45 %

    62 %

    Midtjylland

    34 %

    29 %

    19 %

    21%

    47 %

    50 %

    Syddanmark

    45 %

    27 %

    21 %

    15 %

    34 %

    58 %

    Hovedstaden

    38 %

    25 %

    7 %

    21 %

    55 %

    54 %

    Sjælland

    35 %

    23 %

    5 %

    14 %

    60 %

    63 %

    Hele landet

    39 %

    26 %

    12 %

    18 %

    49 %

    56 %

    Hvis du husker tilbage på sidste gang, du var til middag/holdt middag, hvor der både var mænd og kvinder tilstede. Hvem rejste sig og ryddede af bordet?

    (1423 respondenter)

    Det gjorde kvinderne

    Det gjorde mændene

    Hele landet

    42 %

    15 %

    *Vær opmærksom på små populationer i de regionsopdelte tal. Samlet rapport for hele landet indeholder repræsentative tal.

    Kontakt:

    Næstformand Anja C. Jensen tlf.: 60183331 email: anja.c.jensen@hk.dk

    Presseansvarlig Tina Mellergaard Jensen tlf.: 42722378 email: tina.mellergaard@hk.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-undersogelse-84-af-de-nordjyske-kvinder-ordner-familiens-vasketoj?releaseId=13623058

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **