PRM / Skift til alternative drivmidler vil koste milliarder for vognmandserhvervet

    Pressemeddelelse fra Dansk Transport og Logistik

    DTL’s direktør Erik Østergaard:

    – Det bliver dyrt, som det ser ud lige her og nu. Vi kan håbe på lavere afgifter, investeringstilskud og billigere, masseproducerede lastbiler med de nye teknologier som alt sammen kan være med til at lempe byrderne ved overgang til alternative brændstoffer, men lige nu ser det umanerligt dyrt ud.

    Mur af omkostninger
    Hverken lastbilteknologi eller infrastruktur til påfyldning af gas og brint eller opladning er på plads endnu. Lastbilproducenterne forudser, at priserne på elektriske og gasdrevne lastbiler på sigt vil falde i takt med at masseproduktionen kommer i gang. På et webinar, som DTL afholdt i maj var buddet fra producenterne, at elektriske lastbiler først for alvor bliver almindelige på vejene efter 2030. De mener også, at når det gælder den tungeste transport, så vil diesel være det foretrukne brændstof i lang tid fremover.

    Erik Østergaard forudser en mur af omkostninger til skift fra diesel, hvis skiftet skal ske for hurtigt, og hvis der ikke indføres tilskudsordninger samt kigges på afgiftsstrukturen, der i dag ligefrem modvirker klimavenlige løsninger på transportområdet. Oveni i udgifterne til skiftet i drivmidlerne kommer hele udrulningen af infrastrukturen, så drivmidlerne bliver tilgængelige, hvor de skal bruges.

    – Skiftet fra diesel kommer formentlig til at ske til flere forskellige teknologier afhængig af de konkrete krav til især lastbilens rækkevidde og lastekapacitet, og det vil komme til at tage mange år. Men lige nu står vi foran noget, der ligner en mur af omkostninger, og derfra må vognmandserhvervet, leverandører af lastbiler og drivmidler samt ikke mindst politikerne finde en vej. Og det er ikke nulemissionszoner, understreger direktøren med henvisning til regeringens forslag om at indføre den slags zoner i de store byer, siger han.

    Han understreger, at branchen ikke selv kan finansiere den grønne omstilling.

    – Regningen har vi kun et sted at sende hen. Og det er til regeringen i form af afgiftsomlægninger/tilskud og/eller til kunderne, siger han.

    ÅRLIG MEROMKOSTNING IFT. DIESEL VED ALTERNATIVE DRIVMIDLER MIO. KR.

    Biogas

    El, batteri

    Brint

    HVO

    Power2Fuel

    Afskrivning mio. kr. pr. år

    1.260


    13.356


    12.600



    Omkostning til drivmidler

    2.520

    -504


    5.040


    5.040


    7.560

    I alt mio. kr. årligt

    3.780



    12.852



    17.640



    5.040



    7.560

    De nuværende danske, dieseldrevne lastbiler har en årlig omkostning til afskrivning af selve lastbilen og til dieselforbrug på knap 19 milliarder kroner. Der er set bort fra alle andre omkostninger herunder forrentning, løn, dæk, vedligeholdelse, forsikring og administration. Til sammenligning vil meromkostningen på nuværende tidspunkt vil være ganske betydelig for alle alternative drivmidler stigende fra årligt knap 4 mia. kr. for biogas over knap 13 mia. kr. for el-lastbiler (batteri) til næsten 18 mia. kr. for brint-lastbiler, hvis man forestillede sig, at alle diesel-lastbiler nu og her kunne skiftes på en gang uden tab på diesellastbilerne i øvrigt.

    Kilde: DTL – Danske Vognmænd.

    Kontakt:

    Adm. direktør Erik Østergaard, tlf. 40 15 12 25

    Pressechef Morten Lindbo, tlf. 21 20 14 00

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/skift-til-alternative-drivmidler-vil-koste-milliarder-for-vognmandserhvervet?releaseId=13622969

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **