PRM / “Jeg vil have, at du skal sige mit navn.”

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    I “Natskygge” vil de fire hovedpersoner afsløre Trines morder og få ham til at erkende sin forbrydelse. Snart går det dog op for dem, at mørket stikker endnu dybere, end de først havde troet, og at ingen af dem kan vide sig sikre. Bid for bid må de løse den gåde, som hviler dybt under Rosenholms mure. Inden det er for sent. Inden det går ud over andre unge kvinder.

    “Trine er for mig blevet et symbol på alle de forulempede kvinder, som er blevet gjort tavse, men som nu nægter at tie stille længere,” fortæller forfatter Gry Kappel Jensen. “Trines ånd vil have, at folk skal vide, hvad der skete med hende. Hun vil have, at gerningsmanden skal stilles til ansvar. Det tema ligger i alle tre bøger, men især “Natskygge” er på mange måder blevet min metoo-bog. Ikke forstået på den måde, at den handler om mine personlige oplevelser, men fordi al min vrede over denne verdens Jeffrey Epstein’er og Harvey Weinstein’er er blevet hældt ned i den. Og jeg har jo skrevet bøgerne, mens verden har forandret sig. Så på den måde kan man godt kalde bøgerne for feministisk fantasy, men man kan også bare læse dem som en spændende fantasyfortælling med mordgåder og magi.”

    Rosenholm-trilogien er en fantasyserie, der foregår i Danmark og rummer mange referencer til den nordiske mytologi. Eleverne på kostskolen kommer fra alle egne af landet og fra alle samfundslag, for magi findes alle steder.

    Gry Kappel Jensen er forfatter og forlagsredaktør. Hun har skrevet en række bøger for børn og unge, og i 2019 udkom så første bind i Rosenholm-trilogien “Roser og violer”. Sidste år blev den fulgt op af “Forglem mig ej”, og nu afsluttes trilogien med sidste bind “Natskygge”, der udkommer 27. maj.

    Fakta om bogen:

    Natskygge
    Forfatter: Gry Kappel Jensen
    Forlag: Turbine
    ISBN: 9788740671018
    Sidetal: 598
    Vejl. pris: 249,95 kr.
    Udgivelsesdato: 27. maj 2021

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/jeg-vil-have-at-du-skal-sige-mit-navn?releaseId=13622648

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **