PRM / USAs næststørste privatejede virksomhed, Koch Industries, vælger de danske robotter fra MiR

    Pressemeddelelse fra Mobile Industrial Robots

    Samarbejdet mellem MiR og Guardian Industries startede i 2020, da Guardian testede forskellige løsninger til automatisering af intern transport med det formål at optimere produktiviteten og de interne arbejdsgange. Som et let i tværgående projekt under ledelse af Guardians Manufacturing Transformation Team valgte man at tage de danske MiR-robotter i brug som pilotprojekter på to lokationer i USA. Succesen med disse pilotprojekter har mundet ud i en aftale mellem Koch Industries og MiR om at undersøgeteknologiens potentiale for Guardian Industries og Koch Industries globalt.

    “Vi har indgået denne strategiske aftale med MiR, fordi de har kapaciteten og en omfattende viden til at understøtte os i at strømline og optimere vores logistiske aktiviteter. MiR tilbyder fleksible automatiseringsløsninger, der kan skræddersys, så de adresserer vores aktuelle og kommende driftsbehov. Vi indfører denne teknologi på flere af vores lokationer, fordi vi ser MiR som en langsigtet partner, der har erfaringen og kapaciteten til at understøtte os i at opnå vores produktivitetsmål,”siger Antonio Blanco, Global Category Manager hos Guardian Industries.

    Guardian Industries har tænkt sig at opskalere denne teknologi i hele organisationen. “Vi vil indføre robotterne på flere fabrikker med forskellige opsætninger og produkter, så det er vigtigt for os at have en logistisk løsning, der kan passe ind i alle slags miljøer og let tilpasses til nye opgaver – og det er præcist, hvad MiR tilbyder,” tilføjer Material Handling Engineering Manager Peter Westrick.

    MiRs kollaborative og autonome mobile robotterer designet til at arbejde ved siden af deres menneskelige kolleger og aflaste dem i diverse fysisk anstrengende arbejde, så de i stedet kan fokusere på mere værdiskabende opgaver. Ved at tilbyde fem forskellige mobile robotter har MiR det bredeste sortiment af AMR’er på markedet til at løse forskellige transportopgaver, der spænder lige fra at flytte mindre dele til store laster på op til 1000 kg. De kan også hente, transportere og levere paller automatisk.

    Robotterne fra MiR kan tilpasses individuelt med forskellige topmoduler afhængigt af kundens behov. Robotternes alsidighed er en anden vigtig årsag til, at Guardian Industries har valgt at samarbejde med MiR, og hvorfor andre Koch-virksomheder også overvejer mulige implementeringer.

    Også fra eksterne iagttagere høster MiR anerkendelse:

    “Næsten hvert MiR-pilotprojekt har resulteret i, at klienten derefter bestiller flere MiR AMR’er. Der er mange grunde, men fleksibiliteten og brugervenlighen gør en stor forskel. For mig at se er det indlysende, at Koch Industries og andre multinationale selskaber viser interesse for MiR. Det er en robotproducent, der har forstået at læse markedets behov,” konstaterer robotanalytiker Frank Tobe, Californien, USA.

    Autonome mobile robotter i fremgang

    De seneste tal fra MiR viser, hvordan Guardian Industries og Koch Industries ikke er de eneste virksomheder, der ønsker at optimere de interne transportflows. Mobile Industrial Robots har for nylig rapporteret en 55 % forøgelse i AMR-salget i det første kvartal af 2021, hvilket gør det til det bedste første kvartal for MiR nogensinde.

    “Vi er glade for at indlede dette samarbejde og bidrage til Guardians produktivitetsmål ved at implementere vores fleksible, kollaborative og sikre mobile robotter,” Christian Clausen, Sales Director, MiR. “Generelt ser vi et stort potentiale på tværs af industrier for at optimere de interne logistiske arbejdsgange, lige fra indgående og udgående logistik til materialehåndtering på fabrikker, og vores industrielle robotter kan implementeres umiddelbart i disse forskellige arbejdsgange.”

    “Indretningen af produktionsanlæg er i dag smidig og meget dynamisk, og mennesker, udstyr, paller og andre forhindringer kan dukke op i områder, der før var åbne passager,” tilføjer Christian Clausen. “Vores mobile robotter passer særdeles godt ind i disse omgivelser, der konstant ændrer sig. Takket være vores robotters kollaborative, autonome navigation, bliver den automatiserede materialetransport fleksibel og nem at tilpasse uden ekstra omkostninger eller processtop.”

    Ifølge MiRs President, Søren E. Nielsen, er netop store internationale kunder som Koch Industries bærende for MiR’s vækst og stærkt medvirkende til selskabets gode start på 2021.

    “Et strategisk partnerskab som dette siger meget om, at vi som organisation er i stand til at understøtte de store virksomheders internationale automationsstrategier. Det kan vi både ved fortsat at udvikle vores markedsledende robotter, men også ved at sikre en optimal drift af robotterne efterfølgende. Derfor er vi i øjeblikket ved at videreudvikle vores servicekoncept, hvorved vi løfter service til et helt nyt niveau. Vi har pt 20 åbne stillinger, hvoraf de fleste er i Odense, og mange af dem er medarbejdere til det omtalte serviceforretningsområde, som vi kommer til at udvide yderligere i fremtiden,” lyder det fra. MiRs topchef.

    I Danmark vækker aftalen stolthed over kvaliteten generelt af dansk robotteknologi.

    “At USA’s næststørste privatejede virksomhed, Koch Industries, vælger danske robotter, er et stærkt signal om, at Danmark fortsat er i det globale førerfelt inden for samarbejdende robotteknologier. Nyttevirkningen af mobile platforme er ved at blive bredt anerkendt nu, og en aftale som denne er med til at trække i den rigtige retning i denne udvikling. Aftalen, som MiR har landet, er et kæmpe skulderklap til den danske robotbranche og til dansk robotudvikling som sådan, og jeg tror på, at det giver rygstøtte til hele den danske robotindustri, når industrigiganter på den måde kvalitetsstempler dansk robotteknologi,” siger Lars Dalgaard Sektionsleder i Teknologisk Institut.

    Mobile Industrial Robots har et globalt distributionsnetværk i 58 lande og lokale kontorer i Odense, New York, San Diego, Singapore, Frankfurt, Barcelona, Tokyo og Shanghai.

    Om Guardian Industries

    Guardian Industries er en global virksomhed med hovedsæde i Auburn Hills, Michigan USA, og med fremstillingsanlæg i Nord- og Sydamerika, Europa, Afrika, Mellemøsten og Asien. Guardians virksomheder beskæftiger 15.000 medarbejdere og fremstiller højeffektivt floatglas; coatede og fabrikerede glasprodukter til brug i byggeri, boliger, interiør, transportsektoren og til teknisk glas. Herudover producerer Guardians forkromede og malede plastikkomponenter af høj kvalitet til bilindustrien og til producenter af kommercielle trucks. Guardians vision er at være en foretrukken samarbejdspartner for kunder, leverandører, medarbejdere og samfund baseret på et grundlag af gensidige fordele. Det er drivkraften i selskabets konstante fokus på at forbedre menneskers liv ved at levere produkter og tjenesteydelser, som de værdsætter mere end alternativerne – og gøre dette ansvarligt med brug af færre ressourcer. Guardian er et datterselskab, der ejes helt af Koch Industries, Inc. www.guardian.com.


    Om Koch Industries

    Koch Industries, Inc. der har hovedkontor i Wichita, Kansas, er en af de største privatejede virksomheder i USA med en estimeret årlig omsætning på hele 700 milliarder DKK, ifølge Forbes. Selskabet ejer en række virksomheder inden for raffinering, kemikalier og biobrændsel, skov- og forbrugerprodukter, gødningsmidler, polymerer og fibre; processystemer, elektronik, software og dataanalyse, mineraler, glas, bilkomponenter, ranchdrift, varehandel samt investeringer. Siden 2003 har Koch Industries investeret næsten 809 milliarder DKK i vækst og forbedringer. Med en tilstedeværelse i mere end 70 lande beskæftiger Koch-virksomhederne 122.000 mennesker verden over, heraf 62.000 i USA. Fra januar 2009 til i dag har Koch-virksomhederne modtaget mere end 1.300 priser for sikkerhed, miljømæssige forbedringer, samfundsansvar, innovation og kundeservice.

    www.KOCHind.com.

    Om Mobile Industrial Robots:

    Mobile Industrial Robots (MiR) udvikler og markedsfører branchens mest avancerede sortiment af kollaborative og sikre mobile autonome robotter (AMR’er), der hurtigt, nemt og omkostningseffektivt kan styre intern logistik, så medarbejdere frigøres og kan udføre aktiviteter med en højere værdi. Hundredvis af mellemstore og store multinationale virksomheder og logistikcentre, foruden flere hospitaler verden over, har installeret MiR’s innovative robotter. Som globalt markedsførende har MiR et globalt distributionsnetværk i over 60 lande og har regionskontorer i New York, San Diego, Singapore, Frankfurt, Barcelona, Tokyo og Shanghai. MiR er vokset hurtigt siden starten i 2013, og omsætningen vokser betydeligt hvert år. MiR er grundlagt af erfarne fagfolk fra den danske robotindustri og har hovedkvarter i Odense. I 2018 blev MiR opkøbt af Teradyne, der er førende inden for levering af automatiseret testudstyr. Der er flere oplysninger på www.mobile-industrial-robots.com.

    Kontakt:

    Interviews, uddybende kommentarer, billedmateriale, kontakt MiRs presserådgiver i Danmark, Malene Grouleff: +45 28915809, malene@grouleff.it

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/usas-naeststorste-privatejede-virksomhed-koch-industries-vaelger-de-danske-robotter-fra-mir?releaseId=13622595

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **