Pressemeddelelse fra Bauer Media
Joe Elliott har stået på alverdens scener gennem mere end 40 år, solgt mere end 100 millioner album på verdensplan – og i 2019 blev han sammen med resten af Def Leppard optaget i The Rock’n’Roll Hall Of Fame.
Den karismatiske forsanger bag hits som “Pour Some Sugar On Me” og “Rock Of Ages” ligger nu endnu en mikrofon til sit arsenal – nemlig mikrofonen i studiet på den nye rockradio, Planet Rock.
Joe Elliott har premiere på sit radioshow lørdag den 22. maj kl.14, hvor han tager lytteren med ind i sin verden af rockklassikere – selvfølgelig krydret med masser af historier og anekdoter fra livet på landevejen.
Showet sendes hver lørdag kl. 14 – og genudsendes den efterfølgende tirsdag kl. 19.
På Planet Rock bliver Joe Elliott en del af en fantastisk gruppe af ikoniske rockstjerner. Blandt andre Alice Cooper, der alle hverdage sender sit program, Nights With Alice Cooper, fra kl. 21 til midnat. Samt danske Mike Tramp, der tager lytteren med på The Tramp Way hver søndag kl. 14 – og med genudsendelse efterfølgende onsdag kl. 19.
Planet Rock er en ny rockradio, der spiller klassikerne fra 1970 og frem til midten af halvfemserne. Planet Rock findes på DAB+, på RadioPlay.dk og på RadioPlay app’en.
Kontakt:
For yderligere information.
Kontakt musikchef Steen Skovgaard via mail, steen.skovgaard@bauermedia.dk eller 22453598
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rocknroll-hall-of-fame-bliver-vaert-pa-planet-rock?releaseId=13622488
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **