PRM / Sypigetips udløser 1.096.959 kr. på 30 år gammel lykkekupon

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Hvorfor ændrer noget der virker? For 30 år siden sammensatte familien en tipskupon helt uden hensyntagen til kampene derpå. Også kaldet sypigetips. Efter kort tid vandt familien en stor præmie på hele 219.000 kroner, og lige siden har familiens kvindelige overhoved beholdt vinderkuponen i pungen og sørget for, at den blev spillet hver eneste uge.

    I lørdags skete det så igen. Helt usædvanligt var der 6 kampe, der blev spillet forskudt henover lørdag aften, og manden fulgte med inde fra stuen og rapportede mere og mere højlydt ud til konen i takt med, at præmien voksede. Med Westhams sene udligning, 3 minutter før tid, var det sidste tegn hjemme og jublen brød løs efter en lang spændingsmættet aften.

    Børn og svigerbørn spiller også med og aftalen er, at gevinster bruges på at gå ud og spise. Nu samles familierådet for at beslutte, hvad pengene skal bruges til denne gang, men står det til moderen, så skal familien ud at rejse sammen.

    13’eren blev ramt på 16 rækker matematisk med 4 halvgaringer, og indleveret hos Føtex i Helsingør Bycenter. Det er 4. gang i år ,at milliongarantien udløses i Tips 13.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sypigetips-udloser-1096959-kr-pa-30-ar-gammel-lykkekupon?releaseId=13622245

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **