Pressemeddelelse fra Columbus
På trods af en omsætningstilbagegang på 8% til DKK 421 mio., leverede Columbus et stærkt EBITDA-resultat i Q1 2021 på DKK 55 mio., svarende til en fremgang på 40% og en stigning i EBITDA-marginen til 13%. Den positive udvikling skyldes en højere faktureringsgrad i konsulentforretningen samt stram omkostningsstyring og lavere rejseomkostninger.
Omsætningsudviklingen dækker over en solid fremgang i de strategiske forretningsområder, Digital Commerce, Data & Analytics og Customer Experience. Columbus’ norske forretningsenhed har ligeledes leveret et stærkt kvartal.
Performance highlights for Q1 2021
- Omsætningen faldt med 8% i Q1 2021 til DKK 421 mio. (Q1 2020: DKK 457 mio.)
- EBITDA steg med 40% i Q1 2021 til DKK 55 mio. (Q1 2020: DKK 39 mio.)
- Rekordhøj EBITDA-margin på 13% (Q1 2020: 9%)
- Ekstraordinært udbytte på DKK 6 per aktie, svarende til DKK 776 mio.
Columbus fastholder forventningerne til 2021
Markedet er ved at vende tilbage til mere normale efterspørgselsniveauer på tværs af alle forretningsenheder, og derfor er Columbus også i gang med at ansætte flere konsulenter, hvilket vil kunne løfte omsætningen i Q2 2021. For helåret 2021 forventer Columbus:
- En omsætning i niveauet DKK 1.650 – 1.800 mio. (2020: DKK 1.578 mio.)
- EBITDA i niveauet DKK 125 – 150 mio. (2020: DKK 134 mio.)
Søren Krogh Knudsen tiltræder den 7. juni 2021
Frasalget af To-Increase blev afsluttet den 26. januar 2021, og ultimo marts kunne Columbus offentliggøre salget af de baltiske enheder. Og med den globale reorganisering mod en mere kundefokuseret og simplificeret struktur, er vigtige milepæle nået i forhold til et øget fokus på digital rådgivning og services til større kunder indenfor nøgleindustrierne; fødevarer, detail og produktion.
Den 7. juni 2021 tiltræder Søren Krogh Knudsen som koncernchef for Columbus, og skal med sin store erfaring indenfor management consulting og change management i samarbejde med den eksisterende ledelse drive implementeringen af Focus23-strategien med målsætning om en årlig profitabel vækst på 10% fra 2023.
“På trods af et samlet fald i omsætningen på 8% i første kvartal af 2021, leverede Columbus en betydelig EBITDA-vækst på 40%. Så med et solidt resultat, den initiale eksekvering af Focus23 i Q1 og den kommende tiltrædelse af vores nye koncernchef Søren Krogh Knudsen, er vi overbeviste om at 2021 bliver et succesfuldt år for Columbus“, udtaler Bestyrelsesformand Ib Kunøe.
Kontakt:
Communications Director
Tine Rasmussen
tra@columbusglobal.com
+45 29 69 06 77
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/columbus-q1-2021-ebitda-vaekst-pa-40?releaseId=13622155
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **