PRM / Ny Chandon Garden Spritz byder forårssolen velkommen

    Pressemeddelelse fra Moët Hennessy Nordic

    Foråret og sommeren står for døren, og i takt med at vi går mod varmere dage og lysere nætter, lander Chandon Garden Spritz i det danske forår. Chandon Garden Spritz er en unik spritz udviklet af nøje udvalgte råvarer fra Sydamerika. Det har taget 64 forsøg for vinmagerne at finde frem til den perfekte balance mellem varme krydderier, friskhed og bittersødme. Sideløbende har det taget fire år at fremstille appelsinlikøren, der anvendes i Chandon Garden Spritz. Resultatet er blevet en forfriskende aperitif, der nemt kan serveres direkte over isterninger til selv en hverdagsfornøjelse på altanen.

    Den nye spritz består af 70 % mousserende vin fra Mendoza-regionen, og spritzens bittersøde appelsinlikør er baseret på certificerede bæredygtige Valencia-appelsiner, der ikke er sprøjtet med pesticider. Chandon Garden Spritz indeholder ingen kunstige smags- og farvestoffer.

    For at opnå likørens bittersøde smag anvendes en kombination af krydderier, urter og appelsinskræl. Spritzens bitre og aromatiske noter stammer fra et blend af blandt andet kardemomme, sort peber, kvassia og kamille. Appelsinskrællen bliver forædlet på forskellig vis, og indgår både som friske, udblødte og bagte for at give smagsnoter af henholdsvis karamel, chokolade og kandiserede blomster. Mens det kun er appelsinskrællen, der anvendes i likøren, udnyttes appelsinernes overskydende skræl, kerner og frugtkød til kompost på Chandon vinmarkerne. Desuden bliver 100 % af appelsinsaften presset og distribueret til fire lokale argentinske skoler.

    Sådan drikkes Chandon Garden Spritz

    Chandon Garden Spritz er klar til servering direkte fra flasken, hvor der kun skal tilføjes et par store isterninger. Smagsoplevelsen tager nye højder ved at tilføje en skive frisk appelsin og en lille kvist frisk rosmarin. Den færdigblandede spritz garanterer den samme forfriskende smag i hver flaske, og samtidig er den nem at medbringe både til picnic i parken, lune sommeraftener på stranden eller på terrassen.

    Vejledende pris og tilgængelighed:

    Chandon Garden Spritz indeholder 11,5 % alkohol og er tilgængelig i udvalgte e-retail og i detailhandlen i Danmark fra april 2021. Vejledende pris: 159 DKK.

    Find billedmateriale her: https://bit.ly/3e7GzD3 (link skal indsættes direkte i browser).

    Kontakt:

    For yderligere information, kontakt venligst:

    Caroline Kjærbye-Thygesen
    Mindshare/Hill+Knowlton Danmark
    caroline.thygesen@mindshareworld.com

    Katrine Guldager
    Nordic Consumer Engagement Manager, Moët Hennessy
    kguldager@moethennessy.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-chandon-garden-spritz-byder-forarssolen-velkommen?releaseId=13622157

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **