PRM / Tipper fra Helsingør vinder 1.096.959 kr.

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Lørdagens lykkelige vinder fik spænding for alle pengene. Helt usædvanligt var der 6 kampe, der blev spillet forskudt henover lørdag aften, så spændingskurven voksede og voksede indtil et jubelskrig lidt i elleve.

    Da kuponens to sene kampe startede havde vores tipper brug for et par overraskelser. Lazio leverede og vandt 2-0 ude over Roma. Så manglede der kun et kryds mellem Brighton og Westham. Kort før tid var Brighton foran 1-0, men Saïd Benrahma scorede sit første Premier League mål for West Ham med 3 minutter igen og udløste pengeregn over Helsingør.

    13’eren blev ramt på 16 rækker matematisk med 4 halvgaringer, og indleveret hos Føtex i Helsingør Bycenter. Det er 4. gang i år milliongarantien udløses i Tips 13.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tipper-fra-helsingor-vinder-1096959-kr?releaseId=13622081

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **