PRM / Få hjælp til angst online

    Pressemeddelelse fra Region Sjælland

    Mindhelper.dk er kort fortalt Danmarks største informationshjemmeside for unge om mental sundhed. Her kan unge få viden og råd om alt fra kærestesorg og ensomhed til angst og depression. Mere end 1,2 millioner besøgende benyttede sig af den mulighed i 2020.

    Mindhelper-skolen.dk er en del af sitet, og her kan man nu klikke sig ind på et online-forløb, der med korte videoer guider til værktøjer, som kan bruges til at tackle udfordringerne med angst. Forløbet er udviklet i samarbejde med en psykolog og ekspert i behandling af unge med angst.

    Personlig rådgivning hos PsykInfo

    I Region Sjælland er det også muligt at få personlig rådgivning om angst hos PsykInfo.

    – Det vil sige, at hvis man har brug for at tale med nogen om sin angst, kan man kontakte PsykInfo for gratis, anonym rådgivning, fortæller Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo i Region Sjælland.

    PsykInfos rådgivere sidder klar ved telefon 70 25 02 60 alle hverdage, ligesom det er muligt at få en personlig rådgivning ved fysisk fremmøde i Næstved og Roskilde.

    – Alle er velkomne til at henvende sig, unge som ældre, fagpersoner, pårørende og mennesker, der selv har angst inde på livet, understreger Anne Mette Billekop.

    PsykInfo rådgiver også om andre psykiske sygdomme samt behandling og recovery.

    FAKTA

    Kontakt:

    Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo Region Sjælland, ambi@regionsjaelland.dk, 40 36 53 78

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fa-hjaelp-til-angst-online?releaseId=13621845

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **