PRM / Telia opruster på bredbånd – udvider fiberdækning med adgang til 225.000 husstande

    Pressemeddelelse fra Telia Danmark

    Telia fortsætter missionen om at være førstevalget for familier i Danmark. Både når det handler om mobil, internet, TV og streaming.

    Via en ny aftale om adgang til TDCs fiber-infrastruktur udvider Telia nu dækningsområdet for fiberforbindelser med mere end 225.000 husstande. Det bringer Telias totale fiberdækning over en halv million husstande, og det sender Telias samlede bredbåndsdækning via fiber eller COAX op på omkring 1,5 mio. danske hjem.

    Dermed dækker Telia nu størstedelen af danske husstande med højhastighedsforbindelser.

    “En hurtig og stabil internetforbindelse har høj prioritet hos danske familier, og vi er glade for, at vi med vores nye udvidede dækning kan levere fiberdækning til endnu flere danske hjem,” siger Lone Kyhl Hendriksen, direktør for privatforretningen i Telia.

    Bredbåndsløsninger af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser er en del af Telias nye strategiske satsning på at levere løsninger til familien Danmark. Telia TV er også en del af ligningen, og derfor skydes offensiven på bredbånd i gang med et godt tilbud på begge dele.

    “Vi ved, at familierne rigtig gerne vil have det nemt og enkelt, og de ønsker at samle deres løsninger ét sted. For at understrege, at vi faktisk kan levere hele pakken til familierne, lancerer vi en kampagne, hvor der følger tre måneders gratis Telia TV med, hvis man bestiller bredbånd hos os,” siger Lone Kyhl Hendriksen, direktør for privatforretningen i Telia.

    Læs mere om Telias bredbåndsløsninger her.

    Kontakt:

    Pressechef Mads Houe tlf.: 28 27 01 71 email: mads.houe@teliacompany.com

    Kommunikationskonsulent Jeppe Funder tlf.: 28 27 02 30 email: jeppe.funder@teliacompany.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/telia-opruster-pa-bredband—udvider-fiberdaekning-med-adgang-til-225000-husstande?releaseId=13621772

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **