Pressemeddelelse fra Furesø Kommune
Erhvervskontaktudvalget i Furesø ønsker at sætte en dagsorden omkring digitalisering. Digitaliseringen får stadig større betydning for udviklingen i virksomhederne, og den dagsorden agerer Furesø Kommune nu på med et konkret tilbud, fortæller formanden for erhvervskontaktudvalget og borgmester i Furesø, Ole Bondo Christensen (A).
“Erhvervslivet efterspørger generelt at kunne dygtiggøre sig. I den lokale erhvervsundersøgelse blandt ca. 400 virksomheder stod digitalisering højest på ønskelisten over ting, som virksomhederne efterspurgte. Det har vi nu iværksat med et fantastisk godt tilbud, som jeg håber, erhvervslivet i Furesø tager godt imod. Vores forventning er, at det kan være med til at gavne udviklingen i den enkelte virksomhed,” siger han.
Furesø Kommune har i tæt samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden udviklet et særligt tilbud til alle typer af virksomheder, der er beliggende i Furesø Kommune, og har digitalisering eller automatisering på dagsorden. Tilbuddet består af 3 dele:
Formanden for Furesø INDUSTRI, Mogens Brusgaard, der selv i de seneste år har arbejdet med digitalisering, ser tiltaget som et godt initiativ.
“Det kan være svært at vurdere, hvordan de digitale muligheder udnyttes bedst ud fra et forretningsmæssigt perspektiv, og uden at det er teknologien, der sætter dagsordenen. Mange virksomheder i Furesø bør deltage i dette gratis tilbud. Jeg mener faktisk, det kan være med til at øge bundlinjen i den enkelte virksomhed,” siger han.
Digitalisering kan være alt fra E-handel, IoT (Internet of Things), Kunstig intelligens, databaseret beslutningsgrundlag, automatisering af forretningsgange i administration, produktion, logistik, kundedialog – mulighederne er mange og udbuddet af løsninger enormt. Men hvad skal der til for netop den enkelte virksomhed, hvordan skabes overblik og tryghed for virksomhedens digitaliseringsrejse. Det er spørgsmål, der skal være svar på, inden man går i gang.
Forudsætning for deltagelse er, at virksomheden har et CVR-nummer og en adresse beliggende i Furesø Kommune, har digitalisering på dagsorden samt mere end to ansatte.
Se mere på
Kontakt:
Ole Bondo Christensen (A) email: borgmester@furesoe.dk
adm. dir Mogens Brusgaard email: MBR@wexoe.dk
Kommunikation tlf.: 72354012 email: kommunikation@furesoe.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hjaelp-til-digital-udvikling-for-furesos-virksomheder?releaseId=13621676
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








