Pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune
Der sker noget, når vi bevæger os. Humøret stiger. Stressen falder. Vi får mere overskud. Både til os selv og dem omkring os. I de sidste fire måneder har der været forskellige restriktioner, der har gjort det mere besværligt for mange at få bevæget sig. Guldborgsund Kommune vil via dette nye initiativ bidrage til at give borgerne ny inspiration og motivation til at få rørt kroppen på en sjov måde.
“I Kultur, Fritid & Bosætningsudvalget har vi haft brug for at træne, så det har været en sjov udfordring at skulle træne med en lokal atlet. Jeg var en smule nervøs forud for træningen, da jeg ikke vidste, hvad der ventede mig. Det var en udfordrende træning, men jeg tør godt love at alle kan være med. Netop dét er vigtigt for mig, da vi som Bevæg dig for livet-kommune kan og vil vise at alle uanset højde og drøjde har mulighederne for en form for bevægelse. Det behøver ikke kræve hverken fitnesscenter eller dyrt udstyr for at få rørt kroppen på en sund og god måde.” fortæller formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, Martin Lohse.
I første omgang er der lavet fire træningsvideoer, som fra i dag fredag og de kommende tre torsdage kl. 17.00 vil blive lagt op på Vores Guldborgsunds facebookside. Her vil det være muligt at træne med bl.a. IBF Juniorverdensmester i Super Weltervægt Oliver Meng, OL bryder Fredrik Bjerrehus, NFHs playmaker Amalie Wulff og Nykøbing FC’s midtbanespiller Mads Carlson.
Kontakt:
Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse tlf.: 25 18 18 13 email: marlo@guldborgsund.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-kan-du-traene-med-lokale-sportsstjerner-og-politikere?releaseId=13621653
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








