PRM / Nu kan du igen gå i svømmehallen og booke idrætsbaner i København

    Pressemeddelelse fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

    Den seneste politiske aftale om genåbning gør det igen muligt at gå i svømmehallen og booke baner på idrætsanlæg i København. Derfor kan københavnere med coronapas nu se frem til at hoppe i vandet og bl.a. spille squash og badminton igen.

    “Det er afgørende for både vores trivsel og sundhed, at vi kan dyrke idræt og motion i dagligdagen. Det har vi manglet under nedlukningen. Derfor er jeg glad for, at vi i Københavns Kommune nu kan give københavnerne muligheden for igen at gå i svømmehallen og booke banetider på vores idrætsanlæg,” siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).

    Det vil i første omgang være muligt at booke baner til squash, padeltennis, tennis, volleyball, badminton og klatring. Banerne kan lejes i Grøndal Multicenter, Nørrebrohallen og Svanemøllen via Bookbyen.dk.

    Københavns Kommune overholder de til enhver tid gældende retningslinjer i forbindelse med covid-19. Kommunen opfordrer besøgende og brugere til at holde sig orienteret om reglerne om mundbind, coronapas mv. på de lokale hjemmesider.

    Fakta:

    • Det er i første omgang muligt at booke tider til squash, padeltennis, tennis, volleyball, badminton og klatring.
    • Det er muligt at booke baner i Grøndal Multicenter, Nørrebrohallen og Svanemøllehallen.
    • Det kræver ikke tidsbestilling at gå i svømmehallen.
    • Der vil være kontrol af coronapas på både idrætsanlæg og svømmehaller.
    • Der kan bookes baner på Bookbyen.dk

    Kontakt:

    Spørgsmål kan rettes til:

    Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde via pressekonsulent Morten Vikær, tlf.: 24 87 91 88

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-kan-du-igen-ga-i-svommehallen-og-booke-idraetsbaner-i-kobenhavn?releaseId=13621595

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **