Pressemeddelelse fra Furesø Kommune
“Kompetente pædagoger spiller en stor rolle i arbejdet med vores børns trivsel, læring og dannelse. Det gode samarbejde og den gode dialogkultur er også afgørende for, at vores skoler og fritidsordninger i Furesø er gode og har fokus på trivsel, læring og dannelse. Jeg er rigtig glad for den nye arbejdstidsaftale. Den udbygger det gode samarbejde, vi havde i forvejen. Og det giver et stærkt fundament for det videre arbejde med at sikre det gode børneliv i Furesø”, siger Per Christensen, skolechef i Furesø Kommune.
Fællestillidsrepræsentant Jane Maj Hanson er også tilfreds med aftalen.
“Vi er i BUPL meget tilfredse med den nye lokalaftale, som tydeliggør og anerkender, hvor vigtige pædagoger er for børn hele dagen, i kommunens skoler og FFOer,” siger Jane Maj Hanson, der er fællestillidsrepræsentant.
Arbejdstidsaftalen sætter rammerne for skole- og FFO-pædagogernes arbejde i Furesø Kommune.
Målet er at sikre balancerede forhold mellem børnenes lærings- og trivselsaktiviteter, og samtidig sikre den nødvendige forberedelse til dette. Ligeledes understøtter aftalen kommunens intentioner om at styrke pædagogernes deltagelse i udviklingen af de professionelle læringsfællesskaber til gavn for alle børn.
Der er i aftalen lagt vægt på, at forventningerne til arbejdet stemmes af på både kommuneniveau, skole-/FFO-niveau og i forhold til den enkeltes oppgaveløsning.
Arbejdstidsaftalen træder i kraft den 1. august 2021. Aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel.
Foto: Skolechef Per Christensen og fællestillidsrepræsentant BUBL underskriver arbejdstidaftale i Furesø Kommune
Kontakt:
Kommunikation tlf.: 72354012 email: kommunikation@furesoe.dk
Per Christensen, skolechef i Furesø Kommune, tlf. 7216 5800
Jane Maj Hanson, Fællestillidsrepræsentant BUPL, tlf. 6196 4005
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fureso-og-bupl-storkobenhavn-indgar-arbejdstidsaftale?releaseId=13621405
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








