Pressemeddelelse fra Visma
Smart Bank løsningen har kun været på markedet i få måneder, og den nye FinTech løsning fra Visma e-conomic udfordrer allerede de traditionelle, finansielle institutioners løsninger og giver dem kamp til stregen. Mange af virksomhedens kunder har set det smarte i den nye teknologi, der automatisk importerer bankposteringer ind i e-conomic flere gange om dagen. Derved slipper bogholdere og regnskabspersonale for administrative tunge byrder med at logge ind på NemID, netbank, printe kontoudtog, eksport og import af filer og matche posteringer manuelt, som mange bogholdere og virksomhedsejere bruger rigtigt mange timer og ressourcer på hver dag.
“I 2021 har Smart Bank allerede sparet bogholdere og virksomhedsejere for hele 2,8 millioner tunge, administrative handlinger. Visma e-conomic benytter bankdata til at automatisere processer gennem machine learning, AI og kunstig intelligens, som giver oceaner af tid sparet, som danske virksomheder kan investere i mere værdiskabende processer fremadrettet”,forklarer Nicolai Hofsø, som er ansvarlig for FinTech-løsninger i Visma e-conomic.
Introduktionen af EU’s PSD2 direktiv om Open Banking har åbnet op for en lang række nye finansielle services, som er et område, hvor banker og pengeinstitutter traditionelt har haft kontrollen over alle løsninger. Men virksomheden bag Danmarks førende regnskabsprogram e-conomic har været hurtige til at gribe de muligheder PSD2 bragte med sig og lancerede allerede sidste år Smart Bank teknologien. Visma e-conomic samarbejder med tjenesten Nordic API Gateway, der er en compliant teknisk gateway, altså software som tillader sikker transmission af data fra ét netværk til et andet og som er den teknologi, Visma e-conomic benytter til at få teknisk adgang til virksomhedens kunders egne bankdata.
“Man kan sige, at sammenspillet mellem software og bank er blevet markant bedre, og vi ser derfor en FinTech løsning som Smart Bank som en demokratisering af virksomhedernes egne bankdata, som bankerne traditionelt har siddet på. Vores Smart Bank teknologi kommer vores kunder til gode, ikke kun når det gælder om at spare tid og penge, men også som et strategisk forretningsværktøj, fordi vores kunder kan se deres økonomiske situation med her-og-nu-brillerne på”, udtaler Nicolai Hofsø og fortsætter: “Sådan som det er i dag, kan der gå flere uger og måneder mellem afstemninger af langt de fleste virksomheders regnskaber, vi ser typisk øget aktivitet i værktøjet op imod momsafregning og aflæggelse af årsregnskab og det, kan enhver jo sige sig selv, er et ringe kompas at styre efter. Vi har i praksis digitaliseret opkoblingen og workflowet op mod vores kunders bankdata, og derved har vi lettet bogholderne og revisorernes arbejde væsentligt.”
Smart Bank er resultatet af et kompliceret og avanceret udviklingsarbejde, som Visma e-conomic har brugt mange ressourcer på at udvikle. Udover realtids integrering af kunderns bankdata i deres regnskab. Det er brugen af Aiia, der muliggør at Visma e-conomic kunderne kan få deres data ned flere gange om dagen. Smart Bank teknologien indeholder også en feature, Autoforslag, som over tid lærer den enkelte kundes regnskab og bogføringsrutiner at kende og derved automatiserer mange manuelle og repetitive processer, som letter bogholdernes arbejde væsentligt.”
Investeringer i udvikling af FinTech løsninger som Smart Bank handler for Visma e-conomic ene og alene om at skabe værdi for kunderne. Visma e-conomic er konstant i tæt dialog med virksomhedens 150.000 kunder, og det er denne viden om kundernes økonomiske situation, pengestrømme, administrative rutiner og den eksisterende lovgivning, der gør Visma e-conomic i stand til at udvikle nye værdiskabende teknologiske løsninger. Som fx Smart Bank, der ved hjælp af integreret opkobling til banken digitaliserer og automatiserer workflowet mellem revisorer, bogholdere og kunder, samtidig med at machine learning sikrer intelligent bogføring direkte i regnskabsprogrammet. Jo større transparens og bedre realtids overblik, Visma e-conomic kan give kunderne, jo mere værdi skaber Smart Bank for dem.
“Coronakrisen har i den grad sat problemet med manglende realtidsindsigt i egen virksomhedsøkonomi under lup og været katalysator for en FinTech løsning som Smart Bank.Vores kunder har aldrig haft så meget fokus på pengestrømme, data og likviditet som nu. Vi ser tydeligt, hvordan Smart Bank har givet vores kunder ejerskabet over deres bankdata tilbage i en tid, hvor mange virksomheder har haft brug for overblik og viden om deres egen økonomiske situation. Machine-learning og automatisering af regnskabs- og bogføringsprocesser har virkelig givet vores kunder værdi, og rigtig mange af vores kunder har da også taget Smart Bank til sig“, siger Nicolai Hofsø.
I dag har ca. 23.000 af Visma e-conomics kunder adgang til Smart Bank og ca.10.000 kunder er aktive brugere af servicen, og flere er godt på vej. Det er mange flere, end softwarevirksomheden havde forventet på nuværende tidspunkt, og ifølge Nicolai Hofsø er det rigtig positivt. Jo flere virksomheder, der benytter sig af løsningen, jo mere værdi skaber det for dansk erhvervsliv.
“Hvis alle vores 150.000 kunder, og det er altså hver andet aktive CVR nr. i Danmark, bruger Smart Bank, så vil vi virkelig kunne rykke på digitaliseringen og dermed spare vores kunder for rigtig meget tid og dermed penge. Det vil i den grad sætte turbo på danske virksomheders vækst og udvikling. Med andre ord, så har Visma e-conomic størrelsen til at gøre bankopkobling via regnskabsprogrammer til ‘the new normal'”, slutter Nicolai Hofsø.
Smart Bank er blot et af en række nye FinTech produkter, som Visma e-conomic har lanceret inden for det sidste år og der er flere i pipelinen. Machine-learning, automatisering og øget digitalisering af regnskabs- og bogføringsprocesser er omdrejningspunkterne for Visma e-conomics udvikling af værditilførsel til deres mange kunder.
Kontakt:
PR Manager Gitte Nordstrøm email: gitte.nordstrom@visma.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-fintech-teknologi-fra-visma-e-conomic-demokratiserer-virksomhedernes-bankdata-og-udfordrer-pengeinstitutterne?releaseId=13621220
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








