PRM / Fortsætter FC Thy-Thisted revolutionen i dansk kvindefodbold?

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Dansk kvindefodbold er under forandring. Fortuna Hjørring og Brøndby har delt de sidste 19 mesterskaber imellem sig, men sidste år kom den første sprække i dominansen. FC Nordsjælland vandt Sydbank Kvindepokalen og varslede nye tider. I ligaen er HB Køge nu første udfordrer til guldet, og FC Thy-Thisted kan fuldføre revolutionen med en sejr i pokalfinalen på eget græs.

    Satsningen på kvindefodbold rundt om i Europa suger danske profiler til sig. En håndfuld af Brøndbys stjerner skiftede adresse i vinterpausen, så det er også et forandret Brøndby hold. FC Thy-Thisted har til gengæld en sammenspillet trup, et gennemprøvet spilkoncept og stærke profiler, der kan drille ethvert hold. Eksemplificeret i sidste uges ligakamp hjemme mod netop Brøndby, der endte med en udesejr på 0-1 efter en sen scoring i 89. minut. Her stod hjemmeholdet godt på banen og Rikke Dybdahl viste, at hun har farten til at true bagkæden hos Brøndby.

    Ikke alt er forandret. Brøndby er stadig fyrtårnet i dansk kvindefodbold og favorit til titlen. Det er lykkedes træner Per Nielsen at spille et helt nyt hold sammen på rekordtid, og med en storspillende Agnete Nielsen i front, er det en skræmmende modstander, der besøger Sparekassen Thy Arena. Danske Spil vurderer, at chancerne for Brøndbysejr er på 69%.

    – Udbuddet af spil på kvindefodbold er smalt, fordi markedet er meget mindre. Men til pokalkampen, der sendes live på DR1, kan du nu spille på over/under mål, halvlegsresultat og ciffertips. Vi håber, at kunderne tager godt imod mulighederne, så vi på sigt kan tilbyde bredere spiludbud på alle kvindekampe, siger oddssætter hos Danske Spil Mathias Reimer Larsen.

    Aktuelle odds kan findes på Danske Spil: https://danskespil.dk/oddset/sports/competition/16362/fodbold/danmark/danmark-pokal-damer/matches

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fortsaetter-fc-thy-thisted-revolutionen-i-dansk-kvindefodbold?releaseId=13621052

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **