PRM / Kongen, Kejseren og andre fortællinger fra genforeningstiden

    Pressemeddelelse fra Haderslev Kommune

    Der er forpremiere
    torsdag 29. april kl. 17- 20, når Haderslev Butikker afholder Open by Night. Her er interesserede velkomne til at kigge ind, efter udstillingen er indviet af Kjeld Thrane, Formand for Udvalget for Kultur og Fritid kl. 17.00.

    Det er næsten et år siden, at 100-års jubilæet for Genforeningen kunne fejres landet over. Sidste år markerede Historie Haderslev Genforeningen af to omgange ved at rykke midlertidigt ind i tomme lokaler med POPUP-udstillinger.

    Idéen med konceptet POPUP-museet er at udnytte tomme butikslokaler og teste en ny lokation eller koncept. “Vi kunne godt tænke os at gentage succesen med
    en midlertidig udstilling om Genforeningen”, udtaler arkivassistent Janne Katrine Frederiksen. Måske husker I at Historie Haderslev etablerede to POPUP-museer Det gamle Rådhus og Apotekergade i 2020.

    Første POPUP-museum var i Det Gamle Rådhus, der var valgt på grund af autenticiteten. Derefter rykkede vi næste del af POPUP-museet i det tomme butikslokale i Apotekergade lige over for Domkirken. Særligt sidste lokation var en stor succes, da vi fangede lokale og turister fra gågaden. Vi fornemmede også, at det gav liv i gadebilledet. For de gangbesværede er der gode adgangsforhold i lokalet i byens tidligere fiskehandel.

    Historie Haderslev råder ikke over et permanent udstillingslokale, og de tre museer under organisationen arbejder selv på nye udstillinger, derfor kunne vi ikke låne udstillingsareal i nogle af vores afdelinger.

    Vi blev aldrig færdige med at formidle Genforeningen, derfor vi vil gerne teste konceptet endnu en gang, hvor helt nye vinkler på tiden formidles.

    Holdet bag POPUP-museet udgøres af fem medarbejdere, der hver især har forskellige faglige baggrunde, men også interesser og syn på sagen. Vi tager udgangspunkt i Arkivets egne samlinger af arkivalier (dvs. billeder, historiske dokumenter, film og aviser) for at formidle forskellige temaer.

    Tanken er ligesom sidste år, at vi gerne vil formidle i et sprog og udtryk, der er for hele familien. Derfor vil der være blikfang og overraskelser for den yngste del af gæsterne.”

    I begyndelsen af juni vil POPUP-museet få besøg af den mobile oplevelsesudstilling Stemmeboksen, der gennem lyd, lys og billeder fortæller, om seks historiske personers liv i tiden omkring genforeningen fra lokalområdet. Stemmeboksen kan opleves i perioden 8. juni – 1. juli.

    For de besøgende gælder kravet om fremvisning af gyldigt Coronapas.

    POPUP-museet er for børn og voksne · Gratis entré · Åbent tirsdage og torsdage kl. 12-16 og lørdage kl. 10-14 · Perioden 4. maj – 3. juli 2021

    Kontakt:

    Historie Haderslev
    Telefon: +45 74 34 78 00
    E-mail: arkiv@haderslev.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kongen-kejseren-og-andre-fortaellinger-fra-genforeningstiden?releaseId=13620703

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **