Pressemeddelelse fra fischer A/S
Udendørs montage i beton af alt fra bundplader og stålbjælker til altaner og gelændere stiller store krav til fæstningsmaterielet. Kun få producenter af fæstningsmateriel leverer betonskruer, der lever op til disse krav. Med deres nye betonskrue,
, lancerer fischer en længe efterspurgt løsning til udendørs brug.Alternativ til billige penge
ULTRACUT FBS II CP er en mekanisk galvaniseret stålskrue, som brugs- og prismæssigt placerer sig i mellemrummet mellem fischers elforzinkede- og rustfrie A4 betonskruer til inden- og udendørs miljøer, hvor luftfugtighed, kondensering og saltforurening er en faktor i valget af fæstningsmateriel.
– Der er vidt forskellige krav til skruers modstandskraft, holdbarhed og overflade alt efter hvilket miljø, de skal monteres i. Til indendørs miljøer med lav luftfugtighed kan man med fordel benytte vores elforzinkede skruer, mens der indtil nu kun har været rustfrie skruer tilgængeligt til mere krævende eller direkte ekstreme udendørs miljøer med betydelig luftfugtighed, kondensering eller saltforurening, siger Lars Holbæk, der er Nordic Product Manager i fischer A/S. Han uddyber:
– Vi har længe oplevet en efterspørgsel på en løsning til de mere moderate udendørs miljøer, hvor det ikke er et krav med rustfri skruer. Med ULTRACUT FBS II CP imødekommer vi dette, og tilbyder en yderst holdbar og pålidelig skrue, der også prismæssigt placerer sig mellem de to yderpunkter.
Stor modstandskraft
Holdbarhed og lang levetid har været en af de vigtigste målsætninger under udviklingen af den nye skrue, fortæller Lars Holbæk.
– Når omgivelserne er fugtige eller våde, er det særligt vigtigt, at fæstningsmateriellet er hårdført, så det kan modstå vejret og tidens tand og ikke ruster eller knækker. Det har derfor været vigtigt for os at udvikle en betonskrue med en levetid ud over det sædvanlige.
Hvor andre konkurrerende skruer på markedet typisk har en maksimallevetid på 200 timer, præsterer ULTRACUT FBS II CP på minimum 2000 timer i såkaldte “salt spray tests”, hvor skruernes modstandskraft og levetid stresstestes med korrosive saltblandinger, der minder om det, produkterne bliver udsat for, når de benyttes i bygninger og konstruktioner.
ULTRACUT FBS II CP er på vej ud på hylderne hos forhandlere i hele Norden.
Om ULTRACUT FBS II CP:
- Galvaniseret betonskrue til montering i beton i inden- og udendørs miljøer med moderat til høj kondensering, luftfugtighed og saltforurening
- Lang levetid: minimum 2000 timer (Salt Spray Test. NSS-Test, DIN EN ISO 9227)
- Lav iskrueningstid: 5,2 sekunder (konkurrerende mærke: 8 sekunder)
- Borehuller behøver ikke rengøres under lodret installation (loft og gulv)
- Fluting for bedre greb og sikkerhed under installationen
Kontakt:
Lars Holbæk
Nordic Product Manager , Fischer A/S
(+45) 22 60 64 76
LH@fischerdanmark.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-galvaniseret-betonskrue-til-udendors-brug-udfylder-hul-i-markedet?releaseId=13620625
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **