PRM / Største hop i landet: Markant flere forældrekøb i Aalborg

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Antallet af forældrekøb steg med 16 % i 2020 sammenlignet med 2019, viser tal fra Boligsiden.

    Og det er Aalborg i særlig grad medvirkende til. Her er fremgangen på 40 %. Boligsiden opgør salget til 74 lejligheder i løbet af sidste år.

    Det gode salg af forældrekøbslejligheder bliver bekræftet af ejendomsmægler og indehaver Claus Barret i home med fem forretninger i Aalborg og Nørresundby.

    – Det kan vi bestemt genkende. Det er som om, at forældre virkelig er kommet ud af busken på det seneste. Siden sommeren 2020 har det for alvor taget fart. Vi oplever, at de køber dyrere lejligheder – også over 3 mio. kr., siger Claus Barret.

    – Jeg vil tro, at vi har solgt 75 % flere forældrekøbslejligheder i 1. kvt. 2021 i forhold til samme periode i 2020.

    Det er ikke ualmindeligt, at de deleegnede og store lejligheder bliver delt med en ven. Men her er der også set nye tendenser, fremhæver Home-mægleren.

    – Vi sælger også tre-værelseslejligheder som forældrekøb, selvom det ikke er en lejlighed, der skal deles med nogen, siger han.

    På landsplan blev der solgt cirka 900 ejerlejligheder som forældrekøb, og til sammenligning var antallet i 2019 knap 800 styk, viser Boligsidens opgørelse.

    – Generelt var interessen for at købe ejerlejlighed i 2020 meget stor, særligt i andet halvår. Den stigende efterspørgsel ser vi også på markedet for forældrekøb, hvilket også hænger sammen med, at det fortsat er svært for unge studerende at finde studieboliger i landets største byer, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

    – Desuden bød 2020 også på store stigninger i boligpriserne, hvilket har øget friværdien hos mange etablerede boligejere. Det kan have givet flere forældre incitament til netop at udnytte denne friværdi og investere i en lejlighed til deres barn.


    Lokale forskelle i landets største byer

    • København er byen med flest forældrekøb. 465 ejerlejligheder. Det er en fremgang på 20 procent i forhold til 2019.
    • Aalborg er byen med den største procentvise stigning, idet antallet af forældrekøb her er steget med 40 procent i 2020 sammenlignet med 2019.
    • Også i Aarhus er antallet af forældrekøb gået frem med 18 procent, imens der er sket et fald i forældrekøb i Odense og på Frederiksberg.

    *Tallene er baseret på boligejere, der har købt en ejerlejlighed ud over deres helårsbolig. Forældrekøbet er defineret som værende en ejerlejlighed på mindre end 75 kvadratmeter med en maksimal pris på tre millioner kroner. Ejeren må ikke eje flere lejligheder på én gang, således at købere med investering som formål undgås i statistikken. Kommunerne Frederiksberg, København, Aalborg, Aarhus og Odense indgår i opgørelsen, der desuden kun omfatter tinglyste handler. Kilde: Boligsiden.

    Se vejledende beregning af økonomien i et forældrekøb – vedhæftet.

    Forudsætninger for beregningen i eksemplerne:
    Beregningen er foretaget august 2020 – opdateret med handelspriser og rente april 2021. Priser beregnet ud fra tal fra Boligsiden s Markedsindeks. Finansiering er med 1,0 % afdragsfrit 30-årigt fastforrentet lån. Der er forudsat 100 % realkreditfinansiering via optagelse af lån af friværdi i forældres primærbolig samt realkreditlån i den forældrekøbte bolig. Boligsikring er indregnet, men beløbet er afhængig af indkomst.

    Beregningerne er kun vejledende, og et konkret køb afhænger af indkomst, skatteforhold, prisen og markedslejen i det pågældende område mm.

    *Markedslejen er estimeret.


    Kontakt:

    Presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk

    Claus Barrett
    Indehaver, Ejendomsmægler MDE
    home Aalborg Vejgaard
    Vejgaard Torv 1, 9000 Aalborg

    40881300

    clabar@home.dk

    Forretninger: Aalborg Vejgaard – Aalborg Hasseris – Aalborg Østerbro – Ejerlejlighedsbutikken Aalborg – Nørresundby – Nibe – Blokhus – Skive

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/storste-hop-i-landet-markant-flere-foraeldrekob-i-aalborg?releaseId=13620675

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **