Pressemeddelelse fra Columbus
Columbus’ bestyrelse har udnævnt Søren Krogh Knudsen som koncernchef for Columbus. Søren Krogh Knudsen afløser Hans Henrik Thrane i sin rolle som interim CEO, som han har indtaget siden 27. august 2020. Hans Henrik Thrane fortsætter som koncernøkonomichef i Columbus.
“Søren Krogh Knudsen er en erfaren international leder indenfor management consulting med en meget stærk track-record i tranformative ændringer og i at drive profitabel vækst. Han er kendt for at kombinere stærke kommercielle kompetencer, ledelsesrådgivning og en engagerende og motiverende ledelsesstil. Jeg ser meget frem til at arbejde med Søren.
Det har taget næsten et år at få den rigtige koncernchef på plads, og i den periode har ledelsesteamet i Columbus vist, som vi kan se på resultaterne, en formidabel indsats for at holde Columbus på rette kurs i de indledende faser af Focus23-strategien, og det er meget lovende for det fremtidige samarbejde i Columbus”, siger Ib Kunøe, Bestyrelsesformand i Columbus.
Søren Krogh Knudsen, Columbus’ kommende koncernchef siger:
“Alle virksomheder står overfor en udfordring med at udnytte de muligheder, som nye teknologier giver for at forbedre kundeoplevelsen, minimere miljøpåvirkningen fra de leverede services og maksimere den operationelle ydeevne for at kunne vinde i deres marked. Mens teknologien udvikler sig i med høj hastighed, er virksomheden afhængig af organisationens evne til at absorbere, implementere og udnytte teknologien for virkelig at kunne excellere i digital transformation. Columbus har en ledende position i dette marked, kombineret med et inspirerende purpose, en stærk kundebase, et stærkt finansielt fundament og ikke mindst et talentfuldt og motiveret globalt team.
Jeg glæder mig til at starte i Columbus og bidrage til virksomhedens fortsatte rejse og succes. Jeg har altid stræbt efter at gøre en forskel ved at skabe et arbejdsmiljø hvor medarbejderne trives og kan udvikle sig og vokse i takt med deres passion og ekspertise. En stor del af min motivation kommer også fra at hjælpe virksomheder med at opbygge en bæredygtig, voksende og rentabel forretning. Jeg ser et meget stærkt match mellem dette og at lede Columbus’ næste rejse med målet om at blive den foretrukne digitale rådgiver for vores kunder“.
Søren Krogh Knudsen tiltræder i Columbus efter 13 år hos PA Consulting Group, senest som Regional Head of Norden og Global Head of Sales. Forud for sin ansættelse hos PA Consulting Group var Søren ansat hos Verizon Communications med base i Zürich og København. I løbet at sin ansættelse hos PA Consulting Group har Søren rådgivet flere virksomheder med et særligt fokus på digital transformation, design af driftsmodeller og strategieksekvering. Han har en uddannelse som akademiøkonom og en MBA.
Udnævnelsen har ingen indflydelse på Columbus finansielle målsætninger for 2021.
Kontakt:
Communications Director
Tine Rasmussen
tra@columbusglobal.com
+45 29 69 06 77
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/soren-krogh-knudsen-udnaevnt-til-ny-ceo-i-columbus?releaseId=13620622
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **