PRM / Telia og Telenor fremtidssikrer mobilnetværket med nye 5G-frekvenser

    Pressemeddelelse fra Telia Danmark

    Danmarks største mobilnetværk rustes til fremtiden
    Telenor og Telia er i gang med at udbygge det landsdækkende fælles mobilnetværk med 5G-teknologi, som de nyerhvervede frekvenser kommer til at understøtte.

    “Vi er godt tilfredse med auktionens udfald, hvor vi fik de frekvenser, som vi ønskede, til at fremtidssikre vores netværk. Vi har allerede i dag et rigtig stærkt netværk, og med de nye frekvenser kan vi tilføje endnu mere kapacitet i netværket, understøtte den fortsatte 5G-udrulning til alle danskere og lave 5G-industriløsninger, der fremmer dansk konkurrencekraft,” siger Lars Thomsen, administrerende direktør i Telenor, der glæder sig over den store mængde spektrum, som selskaberne nu råder over i mange år frem.

    Særligt købet af 40 MHz i 2100 MHz-frekvensbåndet, der er den store motor i netværket, og 140 MHz i 3500 MHz-frekvensbåndet, der er et af de vigtigste nye 5G-frekvensbånd, er afgørende erhvervelser.

    Thomas Kjærsgaard, CEO i Telia Danmark, uddyber:

    “Gode mobilforbindelser er vigtigere end nogensinde. Og med frekvensauktionen vel overstået kan vi nu fortsætte moderniseringen af netværket. Fremtidens løsninger til dansk erhvervsliv er baseret på 5G-teknologi. Og familiens digitale oplevelser, hvad enten det drejer sig om underholdning, streaming eller virtual reality, vil få et seriøst skud vitaminer med introduktionen af 5G over de kommende år. Vi fokuserer indledningsvist på at introducere teknologien dér, hvor det kan gøre en positiv forskel for hovedparten af vores privat- og erhvervskunder”.

    Telia og Telenor har også købt halvdelen (45 MHz) af frekvenserne i 1500 MHz-båndet, der skal bruges til at understøtte den gode fladedækning. Selskaberne har endvidere investeret i 26 GHz-frekvensbåndet, der i fremtiden kan bruges til at give ekstremt høje 5G-hastigheder. Telenor og Telia har erhvervet 600 MHz af 26 GHz-frekvensbåndet.

    Fakta om Telenors og Telias netværk
    Telenor og Telia ejer hver 50% af TT-netværket, der er Danmarks største mobilnet med mere end 4.300 antennepositioner. TT-netværkets arbejde består i at sikre den højeste kvalitet i netværket og udvikle og fremtidssikre mobilnetværket. Netværket har over 3 mio. mobilbrugere og omfatter i dag både 2G, 3G, 4G og 5G-teknologier. Selskaberne har i dag 5G i de fire største byer på 3500 MHz, og vil bruge de nye frekvenser til at udbrede 5G, og forventer at langt de fleste kunder vil have adgang til 5G i løbet af 2022.


    Pressekontakter:

    Telia Danmark
    Pressechef
    Mads Houe
    +45 2827 0171

    Telenor Danmark
    Pressechef
    Alice Klitholm Duch
    +45 26 800 600

    Kontakt:

    Pressechef Mads Houe tlf.: 28 27 01 71 email: mads.houe@teliacompany.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/telia-og-telenor-fremtidssikrer-mobilnetvaerket-med-nye-5g-frekvenser?releaseId=13620314

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **