PRM / DUF: Alle unge skal tilbage til foreningslivet – også dem over 18 år

    Pressemeddelelse fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

    DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd har længe kæmpet for at gå genåbnet det frivillige foreningsliv, så børn og unge igen kan mødes i foreningsregi. Derfor vækker det også stor glæde hos DUFs medlemsorganisationer, at indendørs foreningsaktiviteter igen kan åbne for medlemmerne under 18 år. Cirkusartister, ungdomspolitikere, elevorganisationer, rollespillere, miljøorganisationer og andre kan igen mødes i de frivillige fællesskaber.

    Formand for DUF, Chris Preuss, udtaler:

    “Vi har kæmpet for, at det frivillige foreningsliv blev rykket frem i genåbningsplanen, så vi er glade for, at børn og unge under 18 år nu kan mødes indendørs igen. De unge har lidt meget under coronanedlukningen, og er det godt, at de kan komme tilbage i fællesskaberne”


    Unge kan mødes på en bar, men ikke i foreningslokalet

    Ifølge rammeaftalen om genåbning af Danmark kan den resterende del af det frivillige foreningsliv først åbne 21. maj, og dette vækker undren hos DUFs formand, der opfordrer partierne til at tænke den ældre del af ungdommen ind i næste skridt af genåbningen.

    Chris Preuss udtaler:

    “Vi står lige nu i en situation, hvor unge kan sætte sig ind på en bar og drikke fadøl, men de kan ikke mødes i spejderhytten. Der er desværre en tendens til, at Christiansborg glemmer den ældre del af ungdommen i genåbningen. Derfor håber vi, at alle unge kan komme tilbage i foreningslivet i den næste fase. Den ældre del af ungdommen savner også de frivillige fællesskaber.”

    Kontakt:

    Politisk konsulent Birgitte L. Søe tlf.: 60201418 email: bs@duf.dk

    Formand Chris Preuss tlf.: 22889996 email: preuss@duf.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/duf-alle-unge-skal-tilbage-til-foreningslivet-ogsa-dem-over-18-ar?releaseId=13620323

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **