PRM / Stine Bosse bliver formand for “Festival of Europe”

    Pressemeddelelse fra Europabevægelsen

    Har du og familien et hul i kalenderen den 25.-28. august i 2022? Så kan du tage til “Festival of Europe”, som for første gang finder sted i Mariager i 2022. Festival of Europe bliver et nyt folkemøde, som skal samle hele Europa til demokratifest i Mariager i 2022. Det europæiske folkemøde i Mariager vil danne rammen om fest, folkelighed og fællesskab inden for europapolitik.

    Holdet er sat med Stine Bosse i spidsen

    Foreningen har på en generalforsamling netop fundet sin nye formand, og valget er landet på formand for Europabevægelsen og erhvervskvinde Stine Bosse. Allerede i forundersøgelsen var Stine Bosse med som frontfigur i styregruppen, der skulle undersøge mulighederne for afholdelsen af et europæisk folkemøde i Mariager. Desuden sidder byens borgmester Mogens Jespersen (Venstre) og byens viceborgmester Leif Skaarup (Socialdemokratiet) med i bestyrelsen, ligesom blandt andre Dansk Industri er repræsenteret ved seniorchefkonsulent Henriette Thuen. I bestyrelsens vil man også finde adm. direktør for Musikkens Hus og Aalborg Symfoniorkester Lasse Rich Henningsen og Spar Nord-direktør Frank Kristensen samt medlem af Region Nordjylland Ole Stavad (S).

    Interesserede kan følge eventet på www.festivalofeurope.dk.

    Kontakt:

    For yderligere information, kontakt CEO ved Festival of Europe, Henrik Th. Andersen, mobil 8172 5100.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stine-bosse-bliver-formand-for-festival-of-europe?releaseId=13620325

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **