PRM / HK Privat og PROSA underskriver åbent brev til IBM’s ledelse

    Pressemeddelelse fra HK Privat

    Ifølge IBM seneste årsregnskab fra 2019 havde virksomheden 1708 medarbejdere i Danmark. Tidligere på året påbegyndte man en massefyringsrunde, der kostede små 300 medarbejdere jobbet. Til efteråret vil godt 400 medarbejdere blive virksomhedsoverdraget i forbindelse med opsplitningen i to koncerner. Herefter vil der blot være ca. 900 IBM’ere tilbage på dansk grund. De store forandringer bekymrer HK Privats formand Simon Tøgern:

    – Det er voldsomt for den enkelte medarbejder at gå igennem så store transformationer, som det vi ser lige nu, og jeg er stærkt bekymret for, at man fra IBM’s side også får taget godt nok hånd om den usikkerhed og utryghed, som så mange forandringer uafladeligt afføder blandt de tilbageværende ansatte.

    Formand Simon Tøgern mener også, at der er en særlig grund til at være opmærksom, når man ser på IBM’s strukturering og proces for både opsplitning og massefyringer:

    – IBM er en international virksomhed, og vores oplevelse er, at der langt hen ad vejen bare bliver sendt ordrer ud fra det amerikanske hovedkvarter og så med kvote for fyringer i de enkelte lande. Uden hensyntagen til lokale forhold og virksomhedsdrift, siger Simon Tøgern.

    – Selvom fyringerne ikke er forløbet gnidningsfrit i Danmark, så har vi heldigvis aftaler og love, der pålægger arbejdsgiver at inddrage for eksempel medarbejderrepræsentanter og faglige organisationer i blandt andet masseafskedigelser og virksomhedsoverdragelse. Men ikke alle vores europæiske kolleger er begunstiget af dette. Derfor skriver vi naturligvis også under på henvendelsen til IBM’s ledelse, siger PROSA-formand Niels Bertelsen.

    Henvendelsen til IBM’s ledelse er afsendt af UNI Europe på vegne af fagforeningslederne. Der er samtidig aftalt digitalt stormøde på tværs af landegrænser mandag d. 19. april.

    Kontakt:

    Formand Niels Bertelsen tlf.: 40114123 email: nib@prosa.dk

    Formand Simon Tøgern tlf.: 50909642 email: simon.toegern@hk.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hk-privat-og-prosa-underskriver-abent-brev-til-ibms-ledelse?releaseId=13620097

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **