PRM / Millioner til Fredericia og Fredensborg

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Udover, at begge byer begynder med ‘fred’, har Fredericia og Fredensborg nu også det tilfælles, at de hver har fået sig en nyudklækket millionær. Selvom der ikke var en vinder af førstepræmiepuljen ved lørdagens trækning, skal der naturligvis stadig findes to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver uge trækkes lod om 2×1 million kroner blandt alle spillede rækker. Begge vindere havde spillet med via danskespil.dk, og de kan dermed se frem til at få 1.000.000 kr. ind på kontoen. Skatten behøver de ikke at tænke på, for det har Danske Spil allerede betalt.

    Det er tredje gang i år, at Danske Spil har kunnet kåre en ny millionær i sønderjylland. Til gengæld er det første gang i år, at vi kan sende en million afsted til nordsjælland.

    Danske Spil ønsker begge vindere stort tillykke.

    Vindertal:

    12, 15, 16, 18, 29, 32, 33

    Tillægstal:

    36

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/millioner-til-fredericia-og-fredensborg?releaseId=13619175

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **