PRM / DET FØRSTE TEGN: Det danske SailGP hold rammer som de første vandet i Bermuda

    Pressemeddelelse fra Team ROCKWOOL Racing

    Og den iøjnefaldende, danske båd var da også det perfekte symbol på den globale sejlsportsliga længe ventede tilbagekomst, da det danske SailGP hold indtog Great Sound ved Bermuda.

    “Det er en kæmpe dag for vores hold og for hele SailGP,” siger Nicolai Sehested, styrmand for det danske hold.

    Drømt om igen at komme ombord på F50

    Det er over et år siden, at de lynhurtige og avancerede F50 katamaraner, sidst blev set i aktion. Nu er de tilbage igen forud for eventen i Bermuda senere på denne måned, der også bliver startskuddet på ligaens sæson 2.

    “Vi har drømt om at komme tilbage ombord på F50’eren i mere end 12 måneder, og det føles lidt surrealistisk, at dagen endelig er her,” fortæller Nicolai Sehested og tilføjer:

    “Disse både er regulære vilddyr – og de har ikke på ingen måde mistet deres bid, det er helt sikkert. Jeg tror, at vi i denne sæson kommer til at se præstationer og hastigheder, der bliver skubbet længere end nogensinde før. “

    Benhård konkurrence

    Det danske SailGP hold, der har ROCKWOOL som hovedsponsor, slutter sig til syv andre nationer – ligaens regerende mestre, Australien, plus Frankrig, Storbritannien, Japan, New Zealand, Spanien og USA – på startlinjen til SailGPs sæson 2 senere i denne måned.

    Ikke mindst de to ny udråbte America’s Cup-vindere, Pete Burling og Blair Tuke, fra det New Zealandske hold, der helt sikkert vil skabe en spændende efterfølger mod Cup-rivalerne Jimmy Spithill (styrmand, USA) og Ben Ainslie (styrmand, Storbritannien).

    Sehested tilføjer: “SailGP har altid handlet om de få bedste sejlere på planeten til at konkurrere mod hinanden i helt identiske både, og det nye talent og den erfaring, der kommer ind i ligaen nu, hæver baren endnu højere.”

    “Vi respekterer alle vores modstandere, men frygter bestemt ikke nogen – og vi tror, vi kommer til at overraske nogle stykker i denne sæson. Vi glæder os til at få nogle gode tidstræninger på F50’eren inden åbningseventen. “

    Står stærkere end i Sydney

    Sidste gang, F50 katamaranerne var i aktion, var i februar 2020, før SailGP og en række andre store sportsbegivenheder blev begrænset af den globale pandemi. Det betyder, at det danske hold kun haft op omkring 30 timer ombord på båden på grund af sin sene indtræden i ligaen i december 2019.

    “På vandet har vi stadig et erfaringsgab, og sammenlignet med mange af de andre hold er vi stadig relativt nye i forhold til F50’eren, selvom vi har været en del af SailGP i over et år,” forklarer Sehested og fortsætter:

    “Men vi har brugt de sidste 12 måneder på at finpudse vores færdigheder i andre foliende både og har arbejdet hårdt på at udvikle os som hold med støtte fra ROCKWOOL.”

    Han tilføjer: “Vi står meget stærkere end i Sydney sidste år. Vi tror på os selv og tør at tænke stort.”

    Ekstra tyngde i truppen

    I sidste uge offentliggjorde Sehested sin nye stjernespækkede besætning for sæson 2 – inklusive to nye danske, kvindelige atleter, der begge tilføjer ekstra olympisk metal til holdet.

    Verdens bedste sejler i 2019, Anne-Marie Rindom og Katja Salskov-Iversen – begge olympiske bronzemedaljevindere i Rio i 2016 – deltager på det danske hold under et nyt ligestillings-initiativ, som SailGP har iværksat for at få flere kvindelige sejlere ind i international elitesejlsport.

    Begge kvinder slutter sig til Sehested og resten af holdet, der består af Tom Johnson (AUS), Martin Kirketerp (DEN), Rasmus Køstner (DEN), Hans-Christian Rosendahl (DEN) og Lars-Peter Rosendahl (DEN) som en del af udvægelsesfasen, hvor de begge bliver en del af holdet for at udvikle og finpudse deres færdigheder.

    SailGP på TV

    I den første sæson havde SailGP et globalt publikum på 256 millioner hen over sæsonens fem events. Med den nye sæsons otte events forventer SailGP det antal vokser betydeligt. TV-partnerskaberne for sæsonen er allerede mere end 100 steder herunder: Danmark (TV 2 Sport), Australien (Fox Sports), Frankring (Canal+ Sport), Japan (DAZN), New Zealand (Sky Sport), Spain (TVE og TV3), UK/Irland (SKY Sports) og USA (CBS Sports). Fans har også muligheden for at følge sæsonen helt tæt på den prisvindende SailGP APP.

    SailGP sæson 2

    SailGP Sæson 2 begynder den 24.-25. april med Bermuda og går herefter videre til Taranto i Italien den 5.-6. juni, Plymouth i Storbritannien den 17.-18. juli, Aarhus den 20.-21. august, Saint-Tropez i Frankrig den 11.-12. september, Cádiz i Spanien den 9.-10. oktober, Christchurch i New Zealand den 29.-30. januar 2022 og slutter af med finalen i San Francisco i USA den 26.-27. marts 2022.

    Kontakt:

    Kommunikations- og PR-chef Jonathan Turner tlf.: 0044 7411 792736 email: jonathan.turner@rockwool.com

    Kommunikationskonsulent Morten Svan tlf.: 61331641 email: morten.svan@harbinger.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/det-forste-tegn-det-danske-sailgp-hold-rammer-som-de-forste-vandet-i-bermuda?releaseId=13619154

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **