Pressemeddelelse fra Dermatech-group ApS
Det skal være slut med permanente bryn, der bliver for mørke, voldsomme eller skæve. Det mener Aleksandra Kjærsfeldt, der med mere end ti års erfaring med permanent makeup i rygsækken, nu har lanceret brandet , der skal komme de mange tvivlsomme resultater til livs.
– Permanent makeup er en trend, der virkelig har bidt sig fast. Både hos mine kunder, og de kursister, jeg uddanner. Desværre er det også en behandlingsform, hvor der er alt for mange eksempler på, at det går galt, fordi PMU-artisten ikke er dygtig nok. Det skal vi få stoppet, siger Aleksandra Kjærsfeldt, der er CEO og kursusleder hos PMU-line.
PMU-lines uddannelser tilbydes lige nu som kombineret online- og praktikuddannelse. Her bliver de nye PMU-artister blandt andet forberedt på en række nye krav for permanent makeup.
Nye krav til kosmetiske tatovører
PMU-line er blandt andet lanceret med henblik på ændringerne i Tatoveringsloven, der træder i kraft den 1. juli. Med ændringerne følger nye krav til udstyr, pigmenter, lokaler og PMU-artisternes kompetencer.
– Når sådan nogle ændringer træder i kraft, kan det skabe forvirring – særligt hos urutinerede PMU-artister. Derfor har jeg opdateret alle mine kurser og udviklet udstyr, som PMU-artisterne kan bruge med visheden om, at de lever op til de nye krav, siger .
Skønhedsbehandlinger i vækst
Mens corona har sat en bremser for mange erhverv, har hverken ændringerne i tatoveringsloven eller nedlukningen af Danmark sat en stopper for uddannelserne af nye PMU-artister. Hos Aleksandra Kjærsfeldt er antallet af kursister nemlig steget med 40 procent, hvoraf halvdelen uddannes i permanent makeup.
– Da Danmark blev lukket ned, oplevede vi en stor efterspørgsel på vores uddannelser online. Kursisterne har gennemgået teorien online, ligesom en del af dem har øvet sig med udstyr hjemmefra. Der er mange af mine kursister, der har set nedlukningen som den rette lejlighed til at tage springet og uddanne sig til PMU-artist på. Så der er mange nye, dygtige PMU-artister på vej, siger Aleksandra Kjærsfeldt.
PMU-line hører under den internationale virksomhed Dermatech-Group, der er en samling af internationale brands, der tilbyder uddannelse, kurser, udstyr, og tilbehør til stort set alle former for forskønnende behandlinger.
Kontakt:
Aleksandra Kjærsfeldt
CEO, PMU-line
(+45) 26 36 11 08
ak@pmu-line.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-brand-skal-sikre-dygtigere-permanent-makeup-artister?releaseId=13618869
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








