Pressemeddelelse fra Plantorama
Planterne stilles frem, akvarierne fyldes, og efter måneders forberedelse er netop nu ved at finpudse formen og få styr på de sidste detaljer frem mod åbningen den 26. marts.
– Vi har set frem til den her åbning i rigtig lang tid, og nu, hvor vi er i gang med de sidste forberedelser, kan man tydeligt mærke, at åbningsdagen nærmer sig. Vi dirrer alle sammen lidt af spænding, siger Benny Kristensen, der er centerchef i den nye Plantorama i Tilst.
Bæredygtigt oplevelsescenter
Som en integreret del af centeret i Tilst er hensyn til klima og bæredygtighed tænkt ind fra starten i langt højere grad end hidtil.
– Det nye center er ikke kun et havecenter, men derimod et oplevelsescenter, hvor hele familien kan tilbringe en hyggelig dag sammen. Samtidig kommer vi til at blive et flagskib med ekstremt høje standarder inden for bæredygtighed, som de øvrige centre kan sigte efter, siger Benny Kristensen.
Det forventes, at mellem 50 og 60 procent af elforbruget i den nye Plantorama bliver dækket af solcellepaneler, mens 500.000 liter regnvand kan blive opsamlet fra centerets tage i underjordiske tanke, der kan bruges til blomstervanding og sprinkling.
Alternativ åbning
Typisk er åbningen af en ny Plantorama et tilløbsstykke, der betyder mange mennesker på samme tid og sted, men på grund af coronahensyn og for at undgå store kødannelser kommer åbningen i Tilst til at løbe af stablen på andre præmisser end normalt.
– Vi skal selvfølgelig sørge for, at åbningen forløber, så alle kan føle sig fuldstændigt sikre. Derfor har vi valgt at strække åbningen over en hel weekend, så alle gæsterne ikke behøver at dukke op på samme dag, men alligevel har mulighed for at fejre åbningen på en ansvarlig måde, siger Benny Kristensen.
Plantorama i Tilst kommer til at beskæftige mere end 60 medarbejdere i centret i Anelystparken.
Kontakt:
Benny Kristensen
Centerchef, Plantorama Tilst
(+45) 26 25 86 91
bekr@plantorama.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/plantorama-i-tilst-abner-26-marts-vi-dirrer-alle-sammen-lidt-af-spaending?releaseId=13619047
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








