Pressemeddelelse fra Plantorama
Planterne stilles frem, akvarierne fyldes, og efter måneders forberedelse er netop nu ved at finpudse formen og få styr på de sidste detaljer frem mod åbningen den 25. marts.
– Når man går rundt i centeret, hvor vi er ved at gøre de sidste ting klar til åbningen, mærker man tydeligt, at vi alle sammen glæder os helt vildt til at slå dørene op. Vi har set frem til den her åbning i lang tid, og nu bliver det alvor, så vi er simpelthen så spændte, siger Jan Stavnskær Sørensen, der er centerchef i den nye Plantorama i Hørsholm.
Bæredygtigt oplevelsescenter
Som en integreret del af centeret i Hørsholm er hensyn til klima og bæredygtighed tænkt ind fra starten i langt højere grad end hidtil.
– Med hensyn til bæredygtighed bliver det nye center i høj grad et fyrtårn, der hæver barren og sætter en ny standard. Samtidig er vi ikke længere kun et havecenter, men et oplevelsescenter, hvor det er tanken, at man som familie kan tage på dagsudflugt og få en hyggelig dag sammen, siger Jan Stavnskær Sørensen.
Det forventes, at mellem 50 og 60 procent af elforbruget i den nye Plantorama bliver dækket af solcellepaneler, mens 600.000 liter regnvand kan blive opsamlet fra centerets tage i underjordiske tanke, der kan bruges til blomstervanding og sprinkling.
Alternativ åbning
Typisk er åbningen af en ny Plantorama et tilløbsstykke, der betyder mange mennesker på samme tid og sted, men på grund af coronahensyn og for at undgå store kødannelser kommer åbningen i Hørsholm til at løbe af stablen på andre præmisser end normalt.
– Vi strækker åbningen over en hel weekend, så vi undgår, at for mange gæster dukker op på samme tid. På den måde kan vi fejre åbningen på en ansvarlig måde, hvor alle kan føle sig sikre, siger Jan Stavnskær Sørensen.
Plantorama i Hørsholm kommer til at beskæftige mere end 70 medarbejdere.
Kontakt:
Jan Stavnskær Sørensen
Centerchef, Plantorama Hørsholm
(+45) 23 95 12 85
jass@plantorama.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/plantorama-i-horsholm-abner-25-marts-vi-er-simpelthen-sa-spaendte?releaseId=13619048
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








