PRM / Acronis samarbejder med ledende branchefolk og udgiver den første samlede vejledning i cybersikkerhed til bestyrelser

    Pressemeddelelse fra Acronis

    SCHAFFHAUSEN, Schweiz, 23. marts 2021 – Acronis er en førende global leverandør af cybersikkerhed og medlem af World Economic Forums (WEF) center for cybersikkerhed, der har delt resultaterne i en ny rapport fra WEF, som advarer om, at manglende cybersikkerhed udgør en “betydelig fare” og en kritisk global trussel, men alligevel har reaktionen fra bestyrelsesmedlemmer været fragmenteret, risiciene er ikke 100 % forstået, og samarbejdet mellem brancherne er begrænset. Acronis har bidraget med sin ekspertviden og indsigt fra sit arbejde med cybersikkerhed som en del af den arbejdsgruppe, der har været med til at udarbejde rapporten.

    WEF’s nye Principles for Board Governance of Cyber Risk-rapport viser, at bestyrelser skal spille en mere aktiv rolle for at beskytte deres organisation mod cybertrusler – og den indeholder en løsning til denne fragmentering. Rapporten er udarbejdet af WEF, National Association of Corporate Directors, Internet Security Alliance og PwC og er resultatet af et års samarbejde om at finde en sammenhængende, global og tværstatslig tilgang til bekæmpelse af cybertrusler.

    Organisationer i hele verden oplever en voldsom stigning i antallet af cybertrusler. Acronis’ undersøgelse viser, at 31 % af alle virksomheder nu oplever et cyberangreb mindst én gang om dagen, og det forventes at stige voldsomt, efterhånden som cyberkriminelle gør deres angreb mere avancerede og effektive ved hjælp af kunstig intelligens og automatisering. Desuden har Acronis fundet beviser for, at mere end 1.000 virksomheder i hele verden fik lækket data efter et ransomware-angreb i 2020. Denne type hændelser forventes at blive mere udbredt, efterhånden som dataudtrækning bliver cyberkriminelles primære angrebstaktik i stedet for kryptering.

    Den nye Principles for Board Governance of Cyber Risk-rapport viser, hvordan ledere kan få en bedre forståelse af cybertrusler, så de hurtigt kan tage højde for cybertrusler i deres virksomheders overordnede strategi.

    “Uden et principielt fundament til forståelse og håndtering af cybertrusler på bestyrelsesniveau har håndteringen af risiciene været improviserede, hvilket har medført sårbarheder i sikkerheden”, siger Daniel Dobrygowski, Head of Governance and Trust hos World Economic Forum Centre for Cybersecurity.”Disse principper giver ledere i enhver branche og i alle områder en række hårdt tiltrængte fundamenter. Cybersikkerhed er ikke kun et teknologiproblem, men også et økonomisk og strategisk problem, som bestyrelser simpelthen er nødt til at håndtere i det forhåndenværende miljø.”

    Takket være indsigten fra Acronis og andre førende leverandører af løsninger til digitale trusler og cybersikkerhed har ekspertholdet fundet frem til seks principper, der gælder for en større gruppe bestyrelser og lederhold, nærmere bestemt:

  • Cybersikkerhed kan give virksomheder flere strategiske muligheder
  • Forstå de økonomiske drivkræfter og følgerne i forbindelse med cybertrusler
  • Tilpas håndtering af cybertrusler efter virksomhedsbehov
  • Sørg for, at det organisationsmæssige design understøtter cybersikkerhed
  • Gør ekspertise i cybersikkerhed til en del af bestyrelsens ledelsesstrategi
  • Tilskynd til systemisk modstandsdygtighed og samarbejde
  • “Forummet giver ledere i hele verden indsigt, og i en moderne digital verden er der ikke noget, der er vigtigere end håndteringen af cybertrusler”, siger Acronis’ administrerende direktør og stifter, SB Serguei Beloussov. “Som førende leverandør af cybersikkerhed bidrager Acronis med ekspertviden og undersøgelser til forummets projekter og implementerer forummets retningslinjer for risikohåndtering i vores produkter.”

    Kontakt:

    Andreas Rossbach | Cooperate Communications Manager Europe & Israel at Acronis
    Email: andreas.rossbach@acronis.com
    Mobile: +49 151 40767189
    Twitter:@rossbachacronis

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/acronis-samarbejder-med-ledende-branchefolk-og-udgiver-den-forste-samlede-vejledning-i-cybersikkerhed-til-bestyrelser?releaseId=13618646

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **