PRM / Flere praktikpladser inden for bygge- og anlægsbranchen i Østjylland

    Pressemeddelelse fra DI – Dansk Byggeri

    I 2020 indgik 166 flere elever knyttet til AARHUS TECH, Tradium, Learnmark Horsens, College 360 og Den Jydske Håndværkerskole en aftale med en virksomhed om en praktikplads sammenlignet med 2019.

    Det viser Børne- og Undervisningsministeriets opgørelse fra 2020 over indgåede praktikpladsaftaler i 2020. Og det er en udvikling, som formand for DI Dansk Byggeri Østjylland, Michael Ancher, glæder sig over.

    – Det er godt at se, at virksomhederne ser ud til at skaffe praktikpladser til erhvervsskoleeleverne inden for bygge og anlægsbranchen. Vores medlemsvirksomheder har et stigende behov for flere faglærte medarbejdere, og derfor er det en meget positiv udvikling, vi har set i 2020, siger Michael Ancher, der også glæder sig over, at søgningen mod bygge- og anlægsuddannelserne på erhvervsskolerne er stigende.

    – I lyset af coronaudfordringerne i 2020 er det godt at se, at bygge- og anlægsuddannelserne trækker endnu flere både unge og voksne til. Det glæder mig, og jeg håber, at de positive takter kan fortsætte også i år, siger Michael Ancher.

    Det er især tømrerlærlinge, som i 2020 har fået flere praktikpladser i en virksomhed. I 2020 blev der nemlig indgået 126 flere praktikpladsaftaler med tømrerlærlinge på tværs af de østjyske erhvervsskoler, når man sammenligner med 2019. Det svarer til en stigning på 19 procent i forhold til året før.

    Kontakt:

    Yderligere oplysninger:

    Formand for DI Dansk Byggeri Østjylland Michael Ancher tlf.:8615 2911

    Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen tlf.:29247009

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flere-praktikpladser-inden-for-bygge–og-anlaegsbranchen-i-ostjylland?releaseId=13617451

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **