Pressemeddelelse fra Middelfart Sparekasse
Nyt job: Middelfart Sparekasse har ansat Mai Rasmussen som jurist.
29-årige Mai Rasmussen kommer til Middelfart Sparekasse fra en stilling som fuldmægtig ved Styrelsen for Patientklager.
Hun skrev speciale i bankret under sin uddannelse ved Aarhus Universitet, men har ikke tidligere arbejdet i finanssektoren. Tilknytningen til sparekassen er dog ikke fjern, da Mai Rasmussen er født og opvokset i Fredericia, hvor hendes forældre var kunder i Middelfart Sparekasse.
– Jeg har valgt Middelfart Sparekasse, fordi jeg gerne vil beskæftige mig med bankjuraen i praksis og samtidig være en del af en af Danmarks bedste arbejdspladser, fortæller den unge jurist.
Privat bor hun i Åbyhøj sammen med Søren og deres to børn, Anna og Aksel. Når der ellers er tid og ro til det, nyder Mai Rasmussen at læse en god bog og følge med i politik.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/middelfart-sparekasse-har-ansat-mai-rasmussen-som-jurist?releaseId=13617448
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








