Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S
I 1945, da den tyske hær trak sig tilbage, overgav tyskerne sig til fjenden uden at
forsvare sig. En bølge af selvmord rullede herefter ind over landet, og titusinder valgte
døden – for sig selv og deres børn – i stedet for at acceptere Det Tredje Riges nederlag
og det, de frygtede, der kunne følge efter. De mistede viljen til at leve og valgte at forgifte, hænge, skyde eller drukne sig. Og derefter blev de glemt.
Ud fra øjenvidneberetninger fortæller den tyske historiker Florian Huber om det største
masseselvmord i tysk historie og om den mentalitet, der har bygget op til, at så mange almindelige tyskere ikke så anden udvej end at tage deres eget liv. Men han fortæller også historien om, hvordan næsten et helt land uden at være opdage det blev lullet ind i en drøm om fred og folkefællesskab, som med et viste sig at være en gal mands fantasi. En fantasi, som havde revet dem med ind i en krig, som ikke kunne vindes.
Lov mig, at du skyder dig selv er en fascinerende og skræmmende indsigt i almindelige menneskers oplevelse af historien, som de var fanget i og ikke følte, de kunne finde en vej ud af. Denne bog er en vigtig undersøgelse af et chokerende og indtil nu ikke anerkendt kapitel i tysk historie.
Tyske Florian Huber (1967) er historiker og forfatter til flere historiske værker. Han har desuden produceret prisvindende dokumentarfilm om blandt andet Murens fald og De Olympiske Lege i 1936.
Fakta om bogen:
Titel: Lov mig, at du skyder dig selv
Forfatter: Florian Huber
Oversætter: Lone Østerlind
Forlag: TURBINE
ISBN: 9788740666182
Sidetal: 340
Vejledende pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 19. marts 2021
Kontakt:
PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/indblik-i-fanatismens-mekanismer?releaseId=13617350
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








