Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Det kan ikke bestemmes præcist, hvor det skete. Ifølge en af forudsigelserne var det sydvest for Tasmanien klokken 19:58 dansk tid, men der er en usikkerhed på beregningen på +/- 8 timer, så det kan være sket hvorsomhelst langs de seneste kredsløbsbaner. Fra kontrolcenteret på Institut for Fysik og Astronomi prøvede de vagthavende studerende forgæves at kontakte satellitten søndag aften, men den sidste kontakt skete lørdag aften, et døgn før.
Den lille satellit, som blot var 10 x 10 x 10 centimeter stor, holdt sig i kredsløb om Jorden en del måneder længere end forventet. Det var mestendels fordi Solen var så venlig at holde sig i ro i et længevarende solminimum, så solaktiviteten ikke fik atmosfæren til at koge op og øge luftmolekylernes opbremsning af satellitten. Men afslutningen var forudset – datoen blot ikke til at beregne lang tid i forvejen, som det heller ikke er tilfældet med andre satellitter og rumskrot.
Datoen, hvor den sluttede sin tilværelse var ganske passende: den 14. marts er Pi-day, en international matematikdag (fordi datoen 3.14 er de første cifre i tallet pi), det er Albert Einsteins fødselsdag, og det er den dag, hvor Steven Hawking døde. Hvis nogen har været så heldig at se Delphini-1 på den sidste tur ned igennem atmosfæren, har det været noget af et show. Selvom satellitten blot vejede eet kilo, havde den på grund af den store hastighed i banen lige så stor en kinetisk energi som en IC3 togstamme med 100 km/t – eller en sprængkraft ved eksplosionen svarende til 10 kg TNT.
Delphini-1 har været et ekstremt succesrigt projekt for de involverede studerende og medarbejdere på Aarhus Universitet. Projektet startede i 2016 med input fra flere personer og institutioner end det kan nævnes her. Finansiering og støtte kom først og fremmest fra Aarhus Universitets Forskningsfond og fra Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Ingeniørkundskab og Institut for Earth Science. Rumkontoret under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og den Europæiske Rumfartsorganisation ESA tilbød en gratis opsendelse, hvor satellitten først blev sendt op til Den internationale Rumstation ISS, og dernæst sendt fra ISS ud i sin egen kredsløbsbane om Jorden. Det var en af de opgaver, som blev udsat under Andreas Mogensens rumflyvning til ISS i september 2015, fordi hans mission ombord blev afkortet.
Firmaerne GomSpace og NanoRacks har også ydet støtte og både teknisk og praktisk hjælp.
Mere end 50 studerende har været involveret som satellitbyggere, testere og operatører – og der er lagt utallige interessetimer her.
Der er flere detaljer om Delphini-1 projektet på denne hjemmeside:
https://www.facebook.com/Delphini1
Tabet af satellitten er nu rapporteret til de rette myndigheder; Rektor på Aarhus Universitet, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Energistyrelsen, som det er fastlagt i den danske rumlovgivning.
På Aarhus Universitet hejser man ikke flaget på halv stang i denne anledning. Delphini-1 projektet har været en kæmpe succes, ogforhåbentlig lever Delfini videre som uudslettelig viden hos de studerende. Champagnen er lagt på køl til den dag, forhåbentlig snart, hvor alle involverede kan mødes og fejre Delphini-1 som det sig hør og bør.
Og på Aarhus Universitet er man allerede godt i gang med at planlægge de næste satellitter, som skal bygges og styres af danske studerende i et samarbejde med DTU-Space, IT-universitetet og Aalborg Universitet og en række gymnasier. Glæd jer til projekt DISCO, hvor den første satellit forventes opsendt i sommeren 2022.
Henvendelse til Delphini-1 projektlederne
Mads Fredslund Andersen madsfa@phys.au.dk
Karsten Frank Brogaard kfb@phys.au.dk
eller kommunikationsmedarbejder
Ole J. Knudsen ojk@phys.au.dk tlf 8654 2121.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/delphini-1-er-borte-aarhus-universitets-studentersatellit-er-styrtet?releaseId=13617159
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
