Pressemeddelelse fra Fibia P/S
Hjemmearbejde, hjemmeskole og helt almindeligt hjemmebrug af internet og streamingtjenester får nu et løft i kvaliteten.
Fibia ruller nemlig fibernet ud i et større område fra Næstved og ud mod Holme Olstrup, Rønnede, Mogenstrup og Vester Egesborg.
En af de glade og kommende brugere af fremtidens internetforbindelse er Henrik Gehlert, der bor lidt uden for Lov:
– Den forbindelse, vi har i dag, kan bare ikke følge med mere. Nettet hoppede af og streaming og tv virkede bare ikke rigtigt og med hjemmearbejde og børn der spiller, er det bare helt umuligt, siger han og tilføjer:
– Derfor har vi været noget desperate og har kæmpet rimelig meget for at få fibernettet herud, for vi skal jo være en del, der er interesseret i fibernettet før Fibia kommer med kablet.
Salgschef i Fibia, André Funder Jensen, forstår frustrationen:
– Vi er alle meget afhængige af en ordentlig internetforbindelse, men når vi kan se, at tilpas mange i et område ønsker fibernet, så kommer vi.
Masser af fibernet
Fibia har forpligtet sig til at give alle andelshavere i Andel et tilbud om en ordentlig internetforbindelse inden udgangen af 2023.
– Vi er godt på vej og vi kommer hver dag et skridt videre mod fuld fiberdækning både i og uden for byerne, men det tager tid at grave så mange kabler i jorden, konstaterer han.
Arbejdet ventes at gå i gang i løbet af foråret og være færdig i løbet af efteråret.
Kontakt:
For pressen: Rasmus Carlsen, 30 28 67 20
Øvrige: Fibias kundeservice på 70 29 24 44
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fibernet-til-smabyerne-ost-for-naestved?releaseId=13616827
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **