PRM / #METOO – også mig!

    Pressemeddelelse fra Teater Solaris

    Teatret Solaris’ instruktør, Sananda Solaris, arbejder i denne tid på teatrets kommende forestilling, Tårnet. Tårnet er en #metoo-fortælling, men ikke som man har set den før. Den fortæller nemlig historien fra den mandlige krænkers perspektiv og dykker ned i, hvorfor han begår overgreb.

    #Metoo-debatten har været utrolig vigtig for os alle. Den har vist os, at vi lever i en krænkende kultur, hvor kvinder bliver udsat for overgreb. Men nu er tiden kommet til det næste store chok: Mænd er også udsat for overgreb.

    Biolog og hjerneforsker, Jon Sigurd Wegener, stod i dokumentarserien, En farlig arv på DR2, frem med historien om overgreb, der skete i sit eget barndomshjem. I serien gik han sammen med nogle af landets førende eksperter på opdagelse i hans hjerne og sind for at finde ud af, hvilke konsekvenser, overgrebene har haft for ham.

    Nu går Jon sammen med Teater Solaris for at bryde tabuet om overgreb af mænd og for at belyse de konsekvenser, overgrebene har. Når Tårnet i juli skal på sin turne på Sonnerupgaard Gods i Hvalsø og de Københavnske Kulturhuse, tager Jon med. Efter hver forestilling går han og Sananda Solaris på scenen og stiller sig til rådighed for publikum i en samtale om kvinders krænkelse af mænd og de konsekvenser, krænkelserne har.

    Teater og videnskab i et og samme rum

    Når kvinders krænkelser af mænd er så stort et tabu, som det er, er det nær umuligt at finde frem til retvisende data på området. Som forsker, ser Jon her en stor begrænsning i videnskaben.

    Derfor forener han sig med Teater Solaris i et håb om at kunne finde frem til en måde at forene teater og videnskab på og gennem dette bryde tabuet og åbne op for den umulige samtale.

    Kontakt:

    Teaterchef, Mark Ludvig Henriksen: Tlf, 25153370 / mail, mark@teatersolaris.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/metoo—ogsa-mig?releaseId=13616739

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **