Pressemeddelelse fra Norlys
Med den ekstraordinære rabat for 2021 på næsten 500 millioner kroner vil andelshaverne i Norlys betale nogle af landets laveste nettariffer (betaling for transport af strøm) og abonnementer. Det sker samtidig med, at de har strøm i kontakten 99,997% af tiden, og dermed også nyder godt af en af landets højeste leveringssikkerheder på elnettet.
– Med fusionen til Norlys har vi opnået en forretnings- og markedsmæssig styrke, der sikrer omsætnings- og indtjeningsvækst. Det giver os mulighed for at give tilbage til andelshaverne, som har været med os på denne rejse, i form af en milliardrabat i perioden 2020-2022. Det kommer både private kunder og erhvervslivet i det mest af Jylland til gode, siger Jens Erik Platz, bestyrelsesformand i Norlys.
Da SE ved fusionen til Norlys havde flere penge på kistebunden end Eniig, får de tidligere andelshavere i SE del i de ca. 400 millioner kroner i rabat om året, mens de tidligere andelshavere i Eniig får del i ca. 100 millioner kroner om året.
Man er automatisk andelshaver i Norlys, hvis man bor, har sommerhus eller driver virksomhed i netselskabet N1 A/S’ forsyningsområde, som dækker store dele af Jylland.
Rabat til både familier og virksomheder
Rabatten gives konkret ved, at netselskabet N1, der ejer og driver elnettet, sænker prisen for transport af strømmen (også kaldet nettariffen) og abonnement til andelshaverne i forsyningsområdet.
Ude hos den enkelte andelshaver vil rabatten variere ud fra deres individuelle strømforbrug. Det betyder, at en typisk børnefamilie i hus eksempelvis kan se frem til en lidt større rabat end de, der bor i en mindre lejlighed, hvor strømforbruget er tilsvarende lavere.
Samme princip gør sig gældende for virksomheder, hvor de som bruger meget strøm, og har en høj elregning, vil få en større rabat. På den måde sikres alle andelshavere en rabat, som er tilpasset deres strømforbrug.
Et stærkt fællesskab
– Norlys’ styrke ligger i fællesskabet og det demokratiske ejerskab, som koncernen er funderet på. Med denne rabat kan vi gøre en konkret forskel i dagligdagen for hver enkelt af vores andelshavere, store som små – og i en svær Corona-tid som denne, kan rabatten give et tiltrængt løft til erhvervslivet, slutter Jens Erik Platz.
Foruden rabatten på transport af strøm, kan andelshaverne i Norlys blandt andet også glæde sig over, at alle får adgang til hurtigt internet inden udgangen af 2023, og at Norlys Vækstpulje hvert år uddeler op til 50 millioner kroner til gode initiativer i lokalsamfundet.
Fakta
- SE og Eniig fusionerede til Norlys i juni 2019
- Norlys har 735.000 andelshavere fordelt over det meste af Jylland
- Netselskabet N1 er ejet af Norlys-koncernen. Et kort over forsyningsområdet kan ses på .
For yderligere information:
Jens Erik Platz, bestyrelsesformand, Norlys a.m.b.a.: 4074 0303 /
Kontakt:
Public Affairs- og pressechef Josefine Kofoed Christiansen tlf.: +45 41329535 email: joschr@norlys.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/norlys-giver-igen-i-2021-rabat-pa-naesten-500-mio-kr-til-735000-andelshavere?releaseId=13616018
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








