Pressemeddelelse fra Novo Holdings
BioPhero, en dansk producent af insektferomoner, har i dag offentliggjort at selskabet har rejst 17 mio. USD (105 mio. DKK) i ny aktiekapital. Investeringen er BioPhero’s A-runde, med DCVC Bio som ledende investor, og med deltagelse af FMC Ventures. Nuværende investorer Syngenta Group Ventures og Novo Holdings deltager også i runden, mens SDI/SIU udtræder af selskabets ejerkreds.
Selskabet, hvis mission er at erstatte kemiske insektmidler med bæredygtige biologiske insektferomoner, vil bruge investeringen til at starte produktion af adskillige nye produkter i en kvalitet, mængde, og et prisleje, som muliggør deres anvendelse mod vigtige skadevoldende insekter i markafgrøder.
Feromoner har udsigt til at blive et vigtigt værktøj til plantebeskyttelse uden den negative effekt på miljø og biodiversitet forsaget af intensiv brug af kemiske sprøjtemidler. Feromoner produceres naturligt af insekter som et lokkestof ved parring, men de kan også bruges til effektivt at forhindre opformering af bestemte skadevoldende insekter i marker ved at forvirre og forstyrre deres parringsproces. Feromoner er miljøvenlige da de er artsspecifikke og derfor kun har effekt på de skadevoldende insekter. Feromoner kan således erstatte brugen af kemiske sprøjtemidler, men de kan også forhindre overforbrug af disse ved at reducere sandsynligheden for at insekter opbygger resistens mod dem.
BioPhero fik sin første investering i 2018, og har siden udviklet og opskaleret en ny og effektiv produktionsmetode til insektferomoner ved brug af mikrobiel gæring. Processen anvender fornybare råvarer, producer mindre affald end den traditionelle kemiske proces, og er i stand til at levere insektferomoner i den kvalitet, mængde og prisleje som kræves i store markafgrøder som f.eks. majs, ris, og sojabønner. BioPhero har bevist produktion af feromoner i ton-skala, og selskabet er nu klart til at starte produktionen af sit første produkt og tilbyde det til kunder og udviklingspartnere over hele verden.
“Vi ønsker at give landbruget en ny mulighed for at beskytte deres afgrøder ved brug af biologiske insektferomoner i stedet for at anvende insekticider. I de store markafgrøder har dette indtil nu ikke været muligt på grund af høje produktionsomkostninger for feromoner. BioPhero har vist at vi kan gennembryde denne omkostningsbarriere. Vi er meget tilfredse med at kunne tiltrække nye stærke investorer og ser dette som en blåstempling af den succes vi har haft med at udvikle og opskalere feromonproduktion, og skabe nye muligheder for landbruget,” siger Kristian Ebbensgaard, CEO, BioPhero.
I modsætning til insekticider, udvikler insekter ikke resistens mod feromoner fordi de produceres af hun-insekterne for at tiltrække hannerne ved parring, og de udgør dermed ikke et enkelt mål som insekterne let kan udvikle modstandskraft overfor gennem evolution.
Plantebeskyttelse med feromoner er effektivt, sikkert, og forvolder ikke skade på bier og andre insekter.
“Vi har analyseret brugen af insektferomoner indenfor landbrug og start-ups indenfor dette felt i mange år. Indtil nu er der intet firma der har haft succes med at producere feromoner til en pris og i en skala der muliggør global anvendelse” siger John Hamer, Co-Managing Partner, DCVC Bio. “BioPhero’s patenterede platform er et gennembrud i forhold til at levere den omkostningsstruktur, produktionsfleksibilitet, og kvalitet, som gør at feromoner kan anvendes i de store markafgrøder.”
Kontakt:
Kristian Ebbensgaard, CEO, BioPhero, tlf. 6060 0909, kristian@biophero.com
Christian Mostrup, pressechef, Novo Holdings, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/biophero-tiltraekker-ny-serie-a-investering-pa-17-mio-usd-105-mio-dkk-til-baeredygtig-plantebeskyttelse?releaseId=13615706
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








